Fra Jamestown til Dickinson

Lørdag den 3. september 2016

Efter endnu en kedelig morgenmad pakkede vi bilen for at køre videre på vores tur.

Naturen var mere kuperet end den natur vi kørte i dagen før, men vi så stadig mega store marker. Der var nu mange kornmarker, men også lidt majs og solsikker som vi havde set meget af dagen før

Første planlagte stop var ved Lewis and Clark Interpretive Center. Udenfor museet står tre statuer der forestiller Meriwether Lewis, William Clark og Mandan Chief Shehke.

Så kørte vi ca. 2 mil til Fort Mandan, for at være med på en rundtur.

Fortet er en rekonstruktion af Fort Mandan, der lå få mil væk, men som nu er oversvømmet.

Lewis og Clark tilbragte vinteren 1804 – 1805 på Fort Mandan, inden deres tur videre vestpå, til uudforskede områder.

Inden vi kørte videre, fandt vi en rasteplads, hvor vi kunne få vores frokost.

Vores næste mål var Knife River Indian Villages National Historic Site. Der er historiske og arkæologiske fund efter de nordlige prærieindianere. Der var tre landsbyer i Knife området, etableret omkring 1600. Områdets indianere er kendt som Hidatsa.

The Knife River Villages fungerede som en vigtig handelscentral og der var et landbrugsareal. Deres handelsvirksomhed bestod hovedsagelig af pelse, kanoner, og metaller f.eks. kobber.

Maxidiwiac levede fra ca. 1839 til 1932, hun bliver også kaldt Buffalo Bird Woman. Hun er født i en af Knife River landsbyerne, og boede der de første 6 år af sit liv. Hun bevarede de traditionelle færdigheder bl.a. havearbejde, tilberedning af mad og vævning. Og gennem mange interviews med Gilbert Wilson beskrev hun livet og arbejdet som Hidatsa kvinde. Gilbert Wilson skrev ud fra disse interviews flere bøger og en stor del af rekonstruktionerne på stedet er lavet ud fra de beskrivelser og billeder.

Vi så en lille film bygget på den første af Gilbert Wilsons bøger om Maxidiwiac. En meget informativ video, desværre kan jeg ikke finde den på nettet.

The Knife River landsbyerne var beboede indtil en koppeepidemi næsten udryddede befolkningen i 1800-tallet. De få overlevende vandrede mod nord til en anden landsby.

Hidatsa indianerne boede i sådan et hus i sommerhalvåret, et sommerhus havde en levetid på ca. 12 år, så byggede man et nyt. Om vinteren boede de i midlertidige huse i et mere beskyttet skovområde.

En køkkenhave.

Synlige rester af jord-lodge boliger, cache gruber og travois stier. Resterne af jord-lodge boliger ses som store cirkulære fordybninger i jorden. Disse boliger var ca. 12 m i diameter. Boligerne blev bygget i jordhøjde, og da boligerne på et tidspunkt kollapsede skabte de en synlig ydre cirkulær rand.

Vi kørte videre mod Dickinson som var dagens slutmål.

Når vi kom op på en bakketop, kunne vi se vejen de næste 6-7 km. Godt vi ikke var på cykel.

På et for os ukendt tidspunkt passerede vi en tidszone. North Dakota har to tidszoner, vi blev fortalt at grænsen skifter, hver gang der har været valg. Tidligere fulgte zonen Missouri River. I Bismarck lukkede værtshusene, men på den anden side af floden i Mandan var der endnu åbent en time, så man fortsatte derover, og flyttede således problemerne. Derfor blev tidszonen flyttet til den nuværende grænse. Ham der fortalte os dette forventede, at efter næste valg, vil tidszonen blive flyttet til statsgrænsen.