Kristusriddernes klosterborg.

6. dag. Kristusriddernes klosterborg – Portalegre med korkfabrik og gobelin. Smuk panoramatur gennem vinmarker og olivenlunde. I Tomar besøg på Kristusriddernes klosterborg. Man føler sig hensat til Middelalderen, når man færdes i det store klosteranlæg. Videre mod den spanske grænse og byen Portalegre, som ligger smukt ved foden af bjergkæden Serra de São Mamede. Besøg ved den gamle Robinson korkfabrik – det nærliggende museum fortæller historien om de 3 brødre og forarbejdningen af kork. I et tidligere kloster ses byens kendte gobelinfabrik, Fábrica Real de Tapecarias, hvor de ansatte stadig væver efter de gamle opskrifter. Overnatning ved Alto Alentejo.
Hotel Sol e Serra – 1 nat.

Mandag den 17. september 2012.

Vi havde fået ny chauffør, så det tog lidt ekstra tid, at finde ud af at pakke kufferterne, men ca. 9.15 kørte vi fra hotellet i Fatima. Vi kørte til Tomar, hvor vi først besøgte Tempelriddernes Klosterborg. Denne borg var Tempelriddernes første borg udenfor den hellige stad.

Imens vi ventede på at komme ind, tog vi lidt billeder af borgen udefra.

Manuelinsk indgang. Navnet stammer fra kong Manuel, der blev stormester i 1484 og konge af Portugal i 1492. Manuel stod for udbygninger og udsmykning af dele af klosteret.

Klosteret blev grundlagt i 1162 af tempelriddernes stormester. Der er senere af flere gange bygget meget mere til.

Vi startede i en klostergård fra begyndelsen af 1400-tallet. Munkene er begravet i gulvet langs kanten af klostergården.

Kaklerne ved dette træ er fra det 16. århundrede.

Vaskeklostergården. Der hvor der nu er plantet blomster, var der vandreservoirer.

Ruiner af de tidligere kongegemakker.

Rundkirken, klosterets kerne, er fra 1100-tallet.

I 1356 blev Tomar hovedsæde for Kristusordenen i Portugal, og udsmykningen er lavet for at afspejle ordenens rigdom. De fleste af de bibelske motiver er fra 1500-tallet.

Der hvor dette vindue nu er, var den oprindelige hovedindgang. Man red så ind af denne indgang, og rundt i gangen under messen.

Dette vægmaleri er fra det 14. århundrede.

En 6 km. lang akvædukt sørgede for vand til klosteret.

Store klostergård fra 1550'erne.

Vinduet der tidligere var hovedindgangen til rundkirken set udefra. Vinduet er meget berømt, og regnes for det mest kendte enkeltstående udtryk for manuelinsk arkitektur.

Spisesalen.

Mellem spisesalen og køkkenet var et anretterværelse.

Køkkenet.

Munkene blev vartet op af tjenere og slaver. Slaverne måtte ikke forlade klosteret.

'Brød' klostergården, her uddelte man brød til de fattige, der kom for at tigge ved klosteret.

Den ovn der blev benyttet til at bage brød i, der blev delt ud til de fattige.

Fællestoilet. Det var under åben himmel, så regnvand kunne være med til at skylle ud.

Det var ikke planen at vi skulle se mere af borgen, så efter en kort tissepause kørte bussen os ned til Tomar.

I Tomar havde vi et par timer til at få vores mad og se lidt på byen. Mange restauranter havde lukket, det har de om mandagen i Tomar, men vi fandt dog et sted, hvor vi kunne købe vores frokost.