Tilbage til Pragforsiden

Mandag den 14. marts 2005

 Tidligt op og tidligt i seng
det er sundt for en lille dreng,
men man kan også sige,
det er sundt for en lille pige.

Men nu er vi jo ikke så små mere, og klokken 0330 er meget tidligt at skulle op.  

 Men op kom vi, og vi blev færdige til tiden, vi havde aftenen i forvejen bestilt en taxa til kl. 435.

Dårlig start på 1. dagen: taxaen kom ikke.
Da der var gået ca. 4 minutter ringede vi og rykkede, vi fik i en uvenlig tone at vide, at de skam ikke havde glemt os, og at de lige skulle til at kalde en vogn til os. Efter yderligere 5 minutter ringede vi igen, vi fik da at vide, at der var en vogn på vej…

Da der endelig kom en vogn, fortalte chaufføren os, at han først var mødt på vagt kl. 445.  

Nå, vi nåede bussen, et andet par der skulle med her fra Svendborg, havde slet ikke fået den taxa de havde bestilt (også bestilt aftenen før), så de havde smidt en bilnøgle i naboens postkasse og kørte af sted i deres egen vogn, de ringede så senere på dagen til naboen, for at få ham til at hente deres bil hjem.  


Kolding

Bussen kørte så til næsten planlagt tid, og vi kørte så lidt rundt for at samle flere passagerer op:
Kl. 525 i Gislev,
kl. 545 i Ringe,

kl. 615 i Odense, hvor vores guide Hans Kristian Hansen også stod på,
kl. 735 i Kolding og endelig
kl. 900 i Padborg.  

 Kl. 915 gjorde vi ½ times pause ved Otto Duborg, derfra kørte vi til ttener Berge, hvor vores hidtidige chauffør blev skiftet ud med Michael Paaske, der skulle være vores chauffør på selve turen.

Vi skulle køre 680 km. gennem Tyskland, så vi kørte derudaf med de nødvendige pauser undervejs.
Vores middagspause holdt vi ved Schaalsee.  

Efter ca. 1,5 times kørsel befandt vi os pludselig i en lang kø, vi kom tilfældigt til at holde stille ved opkørslen til en rasteplads, og når trafikken ikke kørte, ja så kunne vi jo lige så godt holde en pause.  

Efter 20 minutters pause sneglede vi os atter ned på motorvejen,
det gik stadig langsommere end vi kunne have gået, men med ét, ca. en time efter ”vi var gået i stå”,
løsnede det op, og vi kunne atter køre i normal motorvejstempo.  

 Lige syd for Berlin holdt vi en strække ben pause, der skulle fyldes øl i køleskabet,
og chaufføren fik så også lejlighed til at komme af med noget af vores affald.


Aftensmadpausen holdt vi ca. 59 km. før Dresden.

Endelig kl. 2045 var vi ved grænsen, vi havde så kun ca. 93 kilometer tilbage til Prag.
Paskontrollen var effektiv, så vi var hurtigt på farten igen.
 

I Tjekkiet gjorde vi et kort stop ved en tankstation for at købe en tilladelse til at køre på motorvejene.

Der var masser af sne i området før og efter grænsen,
men det var for mørkt til at fotografere det ud af bussens vinduer.

Da vi kom til Prag gjorde vi først holdt ved Hotel Petr, der skulle få af os bo,
derefter kørte vi til Hotel Otto, hvor vi sammen med resten af selskabet skulle bo.

Vi var ved hotellet kl. 2250, det havde været en lang dag.

     

Hotel Otto ligger i den bydel der hedder Smichov, syd for Malá Strana.

Til start af siden