Den
rejsende ser, hvad han ser,
udflugtsdeltageren ser, hvad man viser ham.
Gilbert
Keith Dhesterton
Efter morgenmaden kom bussen for at køre
os på udflugt udenfor Prag, men først skulle vi lige omkring Hotel Petr for at
samle nogle deltagere op der.
Derefter kom så dagens morgenuheld, nu havde det blot spredt sig til at ramme hele selskabet:
I den smalle gade udenfor den franske skole holdt en Mercedes ulovligt parkeret,
den holdt således, at det var umuligt for bussen at komme forbi. Vi ventede først
lidt, så gik Hans Kristian ud for muligvis at finde bilens ejer, lidt efter
opdagede vi, at der sad en person på passagersædet; hun talte ikke et sprog
nogen af os beherskede, og syntes åbenbart ikke at kunne se noget problem.
Efter 17 minutter kom der en betjent gående på modsatte fortov, vi fik ham
tilkaldt, og efterhånden syntes damen i bilen at forstå, at der var et
problem, så hun fik fundet en mobiltelefon frem, hvorfra hun ringede til føreren,
der var inde på skolen. Kort efter kunne vi så noget forsinket forsætte vores udflugt.
Vi kørte til Nizbor, hvor vi skulle
besøge et glasværk.
Glaspusterne har ingen beskyttelse af nogen art, masser af bar hud og tynde
sko. Det danske arbejdstilsyn ville formodentlig gå helt i baglås, såfremt de
så noget lignende i Danmark.
Glasslibere, kun ganske få sad med høreværn
og ingen med åndedrætsværn. Vi var blevet informeret om, at der er 24% bly i
deres glas.
Efter rundvisningen var der mulighed
for at købe nogle af deres produkter, der var et virvar af mennesker og alt for
få til at betjene. Med hjælp fra et par af vore medpassagerer købte vi en
lille enkel skål.
Derudover fik vi alle en lille
glaselefant.
Fra glasværket kørte vi til Beroun,
en lidt større by der lå tæt på glasværket.
Her holdt vi en forkortet
middagspause, forkortet på grund af den forsinkelse vi havde fået ved dagens
start.
Vi fandt et spisested, hvor vi fik et
bord sammen med to lokale arbejdere.
Spisekortet var kun på tjekkisk ,og ingen
af personalet beherskede andet end tjekkisk.
Jeg så på det de to lokale spiste,
og fik dem til at pege ud på spisekortet, hvad det var de fik,
vi bestilte så
herefter den ene af retterne:
100 g. Segedonský guláš houskový knedlik.
Thorkild og jeg fik begge en portion,
Thorkild en stor øl og jeg en mineralvand, med drikkepenge gav vi i alt 160
koruna, (ca. 40,- danske kroner).
Efter maden var der tid til en lille gåtur
i byen.
Vi kørte så atter tilbage til Prag,
hvor vi havde en aftale om en rundvisning på bryggeriet Staropramen, der lå tæt ved
Hotel Otto.
Vi startede med at se en film,
hvorefter vi blev vist rundt.
Gæringskælder med åbne kar,
billedet er taget gennem en glasrude.
Lagerkælderen.
Under oversvømmelsen i 2002 formindskede
bryggeriet skaderne ved at fylde kældrene med postevand
og undgik derved en del
mudder.
Restproduktet benyttes til
dyrefoder.
Efter rundvisningen var der en
smagsprøve.
Derefter gik Thorkild og jeg
kort hen på hotellet, før vi gik en tur i området ved hotellet,
over floden
og en tur i Nové Mĕsto, Den nye By.
Det Slaviske Kloster Emauzy.
Klosteret og den tilhørende kirke blev næsten helt ødelagt under et
amerikansk bombardement i 1945, genopbygget i 1967 med et moderne spir i
jernbeton.
Vi havde meldt og til en
aftensejltur på Vltava,
vi kunne der nyde byen i aftenbelysning fra vandsiden
samtidig med vi fik vores aftensmad, en stor buffet.
Bussen kørte os til Čechův-broen,
hvorfra jeg tog dette billede af borgen inden vi gik ombord på skibet.
