Vi gik ned
fra borgområdet og hen langs floden nord for Josefov, bl.a. kom vi forbi den
bro,
hvorfra vi havde sejlet aftenen før.
Metronomen på
fundament hvor der tidligere har stået en stor statue af Stalin
Graffiti
under broen.
Så blev
vejen til en tunnel, vi måtte i stedet gå en omvej på en sti op ad skrænten.
Vi kom forbi
en Austronaut-ko. De dage vi var i Prag så vi mange forskellige køer.
Da vi kom hjem erfarede jeg, at Prag på et tidspunkt har haft ko-festival,
hvor
der efter sigende var en ko på næsten hver gadehjørne.
Vi fandt os
en italiensk restaurant, hvor vi fik noget at spise, menuen var ikke noget vi
ikke kunne have fået herhjemme, men vi var efterhånden ret sultne, så vi
skulle bare have stillet sulten.
Vi gik
videre mod vores mål: Teknisk Museum.
Teknisk
Museum har en af Europas største samlinger af transportmidler,
en stor afdeling
om fotografi, telekommunikation og lydudstyr (radio og grammofoner),
men det der
havde lokket os dertil var to helt andre ting:
I kælderen
var vi med på en guidet tur rundt i kopier af kul og malmminer.
Derefter var
vi oppe på 2. sal hvor der er en udstilling med instrumenter vedr. astronomi.
Dette
pejleapparat menes at have været brugt af Tycho Brahe.
Så havde vi
atter en gåtur foran os, vi ville nu til en gade, der hedder U pruhonu i Holešovice.
Bag vinduet
var der en lille butik og bag manden med tønden en ølstue.
Ejeren har
specialiseret sig i de tjekkiske regionale bryggerier
og er leveringsdygtig i
over 120 forskellige tjekkiske øl, samt en del udenlandske mærker.
Ølstuen er
dekoreret med gamle ølklenodier. Der er kun to fadølshaner,
men der skiftes
hyppigt ud mellem de forskellige mærker – og man ved ikke hvilket mærke der
er i hanen.
Ølkasser på dametoilettet.
Vi fik os et par øl på stedet og købte
10 forskellige øl med os hjem,
for hvert bryggeri vi købte øl fra fik vi en
”kiks”.
men heldigvis
havde vi om morgenen købt et par billetter til sporvognen, og med et par skift
kom vi ”hjem”.
Vi var kun kort på hotellet for lige
at komme af med vores bagage (øl), vore sporvognsbilletter var stadig gyldige,
så vi tog lige med et stop hen til indkøbscenteret, hvor vi også var tirsdag
eftermiddag.
Vi osede længe rundt, til sidst ville
jeg købe et CD kort til mit fotografiapparat.
Her oplevede vi et levn fra
sovjettiden.
Først blev vi ekspederet
af en ung mand, vi fandt ud af, hvad vi ville købe, han lavede en bon til os,
så
skulle vi hen til kassen, viste dem vores bon og vi betalte, så skulle vi hen
til lageret,
hvor der kom en medarbejder, så vores kvittering, hvorefter vi fik
vores vare udleveret.
Vi var tidligere blandt mange andre
blevet anbefalet et spisested der lå i nærheden, så vi begav os derhen
.
Vi fik
først en hvidløgssuppe derefter: ”200 g. a Quich goulash af Emperor Rudolph
II.”, med kartoffelpandekager. Derudover fik Thorkild en øl og jeg en
mineralvand. Omregnet gav vi i alt kr. 125,-.
Hver gang vi havde været omkring
Hotel Petr kørte vi forbi denne bil, hvor vi bumpede ned i dette hul!