oplever man derhjemme:
dels før, dels bagefter.
Sigmund
Graff
Ja, så var ferien ved at være forbi, vi skulle hjem,
og af den grund startede
vi med morgenmaden lidt tidligere end de andre dage.
Kl. 735 var bussen pakket, og vi kunne starte vores køretur mod
Danmark.
Da vi kørte til Prag havde, der i
bjergene været masser af sne, men der var mørkt,
så jeg besluttede da, at det
måtte jeg fotografere når vi kørte hjemad.
Men i mellemtiden havde vi jo haft
flot vejr med 12-14 grader,
hvilket havde medført, at det meste af sneen var
smeltet, så de flotte motiver jeg så tidligere på ugen var væk.
Kort før grænsen gjorde vi holdt et sted, hvor der var nogle boder.
De
handlende var imidlertid meget pågående, det var ubehageligt at være der, så
det var svært at se,
om der var noget vi kunne bruge; men vi fik da købt en
kjole til vores niece Iben.
Da vi kom til grænsen ”ramte” vi lige et vagtskifte eller lignende, så vi
fik en lille halv times ventetid.
Der var stadig lidt sne i grænseområdet, her
fotograferet ud af vinduet.
På strækningen lige efter grænsen tog jeg yderligere nogle billeder ud af
vinduet.
Så kørte vi ellers op gennem
Tyskland med kun de nødvendige pauser.
For at der skulle være lidt forandring
i forhold til udturen kørte vi vest om Berlin.
Aftensmaden købte vi ved en af de mange motorvejsrestauranter; den tyske
komiker Ruddi Carell har i et af sine shows udlovet en præmie til dem, der
overlevede en middag på en motorvejsrestaurant, det er forståeligt!
Den mad,
vi fik, kostede det samme som det, vi havde givet for vores aftensmad aftenen før
i Prag,
men kvaliteten var langt fra den samme…
Vi var ved den dansk-tyske grænse lidt efter kl. 2000, og i
Svendborg kl. 0005
Det gik fint med at få en taxa og kl. 0020 var vi hjemme igen.
Thorkild nyder en tjekkisk øl hjemme i Svendborg.