Dag 1 - 02.09.2009
Vi kører fra Danmark 02.09.2009 om
morgenen. Starter i Ålborg og samler op ned gennem Jylland i henhold til
opsamlingsplanen.
Den dansk-tyske grænse passeres sidst på formiddagen.
Rejsen går videre gennem Tyskland, forbi Berlin og ind i Polen,
hvor vi efter nogle timers kørsel i en lækker bus overnatter på Hotel Max i
Poznan.
Kl. 4.30 måtte vi ud af sengen, for at nå den sidste
klargøring til vores ferie, en 19 dages rundtur til Rumænien m.m.
Vi startede med at køre op til Ragnhild (Lønnes søster), hun havde lovet at
hjælpe os med en parkeringsplads til vores bil.
Ragnhild kørte os så til Kolding, hvor "vores bus" ville være kl. 8.00
Så gik det derudad, sydpå, ved Hamborg drejede vi mod øst.
Når vi havde kørt 2 - 2½ time holdt vi 15 min. pause.
Undervejs i bussen fik vi en sang omdelt, den var vores faste
morgensang under hele turen.
Carmen, vores guide, gav en masse praktiske informationer
og fortalte kort om J. S. Rejser.
Som appetitvækker fik vi alle en tuica, en rumænsk blommesnaps
på 52-53%,
lagret i et kar af morbærtræ, derfor den gyldne farve.
Vi holdt ½ times middagspause, alle havde bestilt "madpakke"
hos J. S. Rejser.
Bussen fortsatte derefter mod øst, udenom Berlin og videre til Polen.
Oder
Fra grænsen mellem Tyskland og Polen, havde vi ca. 175 km. til Poznan, hvor vi skulle overnatte.
Da vi kørte af motorvejen ved Poznan ville Carmen guide
chaufføren til Hotel Max ved hjælp af hendes kort,
men Arpi og Ferri (de 2 chauffører) havde adressen tastet i bussens GPS og ville
køre efter den.
Carmen havde tidligere fortalt os alle, at hotellet lå lige
ved motorvejen,
det var et "morgenmadshotel", men det var fint, da vi ville slippe for at køre ind i Poznan
bymidte.
Vi kørte så efter GPS anvisningen, længere og længere ind i
byen!
Så vi fik set en polsk storby. Efter nogen tids kørsel, holdt vi ind til siden,
der blev læst vejkort, og diskuteret.
Vi kørte så videre ud af byen, det var åbenbart også forkert.
Der blev set på kort, tastet på ny i GPS og vi kørte atter ind i byen.
Vores GPS modtager løb tør for strøm, derfor er den sidste
del af turen ikke tegnet ind,
hotellet ligger ca. der, hvor der er en lille rød plet i en seng.
Så besluttede Carmen at hun ville hyre en taxa til at vise os
vej, og da først taxachaufføren
fandt ud af, at han skulle køre foran os og ikke bagved os, blev vi guidet
tilbage til det sted,
hvor vi var kørt af motorvejen, og videre nogle få km. til hotellet.
Denne ekstra bytur tog ca. 1 time.
Det viste sig, at hotellet ligger i en lille landsby Lubon ved
Poznan, der er vokset sammen med Poznan,
og at i selve Poznan ligger en gade med samme navn.
På hotellet fik vi vores værelser, og ret hurtigt mødtes vi
alle ved receptionen.
Klokken var blevet 20.30, så det var på tide at få noget aftensmad.
Vi gik 3-400 m. fra hotellet hen til en restaurant, hvor vi
var ventet.
Der fik vi et tiltrængt måltid, inden vi vendte tilbage til hotellet for at få
nogle timers søvn.
Se evt. hvor billederne er taget, klik på linket og vælg
kortvisning (ikonet til venstre)
Når kortside er åbnet: tryk på pil for play foroven yderst til venstre, læn dig
tilbage i stolen og se ruten og billeder.
http://www.a-trip.com/tracks/view/33414