Tilbage til Rumænien forside

Milestii Mici

Dag 10 - 11.09.2009
Nu skal vi under jorden. Vi kører lidt uden for Chisinau til byen Milestii Mici, hvor vi skal ned i en lidt speciel vinkælder.
40 - 85 meter under jordoverflade, med en kostant temperatur på 12 - 14 grader ligger en kæmpestor vinkælder
og med en luftfugtighed på 85 - 95 % giver det vinen de ideelle lagringsbetingelser.
Vinkælderen er intet mindre end en af verdens største med omkring 2 millioner flasker.
70% af flaskerne indeholder rødvin, 20% er hvidvin og resten er likør.
Den dyreste vin koster omkring 480 eruro for en enkelt flaske.
Vi bliver vist rundt, får noget at spise og skal også prøvesmage den moldaviske vin.
Om eftermiddagen bliver der lejlighed til at gå en tur i byen på egen hånd. Der er sikkert et eller andet, der skal købes med hjem.

Vi gik ikke ind i kirken, da der var messe, men vi gik en tur på kirkegården. Nok den mest trøstesløse kirkegård vi nogensinde har set. Vi kunne se, at nogle af gravstederne engang har været rigtig flotte.

På vejen tilbage gik vi på modsatte fortov.

Der blev solgt mælk på gaden.

Vi så en bygning, vi bestemte os for at se nærmere på.

Det viste sig at være banegården, nok den mest velholdte bygning vi til da havde set i Republik Moldova.

Det så ud som om der kun var 4 tog-ankomster og afgange på en dag.

Et sted købte vi lidt bananer.

Kl. 10.30 kørte vi fra hotellet. Der var kommet tre minibusser vi skulle køre i.

Vi kørte til Milestii Mici, det ligger syd for Chisinau. Der skulle vi besøge verdens største vinkælder. Den befinder sig i en tidligere kalkmine med ca. 200 km. gange, hvoraf 55 km. bliver brugt til vinlager. Vi kørte i minibusser, idet de kunne køre i kælderen.

Minen har været benyttet til vinkælder siden 1969. Der hvor vinen opbevares er der mellem 35 til 85 m. til overfladen.

De store tønder med vin rummer mellem 5 og 20 t. vin. Tønderne bliver af praktiske grunde samlet på stedet. Når alle tønder er fyldt er der 65.000.000 l. vin i dem, da vi var der var de ca. 45% fyldt.

Vinen ligger kun på egetræ i tre år, så bliver den flyttet på ståltønde.

Der er en lille luge på tønderne der kan åbnes, og små kvinder har så jobbet med at gøre tønderne rene inden der kommer ny vin i.

De eksporterer hovedsaglig vin til Japan, Tjekkiet, Slovakiet og USA, men de er også begyndt at eksportere til Hviderusland og Kina.

Der er over 1,5 million flasker vin i kælderen, det har givet stedet en plads i Guinnes Rekordbog.

Flaskerne ligger det koldeste sted, 85 m. under jorden. I hver niche ligger der fra 150 til 1500 flasker.

Sedlerne oplyser: hvilken rum vinen ligger i, hvilket årstal vinen er fra og hvilket årstal vinen er kommet på flaske. Det sidste tal er antallet af flasker.

Fra flaskerne kørte vi opad, vi skulle til vinsmagning.

Der var en automatisk dør på 3 tons ind til disse rum.

Der var dækket op til os ved et stort bord. Brød og pålæg var til at spise mellem vinene for at rense munden for smag af vin.

Vi smagte først to hvidvine, derefter tre rødvine. Så kunne vi vælge, hvilken af de fem vine vi ville have til vores frokost: en lun ret.

Imedens vi spiste kom der to musikere, der spillede for os. Til slut fik vi et glas champagne.

Derefter gik vi "ud" til busserne, for at blive kørt op af vinkælderen. Ude skinnede solen, og der var ret varmt.

Vi fotograferede vin-springvandene, hvorefter vi gik ned i en anden kælder, hvor der var mulighed for at købe vin.

Nogle af de dyre vin.

Det var dagens udflugt; vi kørte tilbage til hotellet, og havde resten af dagen til egen disposition.

Thorkild og jeg (Lønne) valgte at gå en tur op i byen.

"Folketinget" tidligere præstekontor.

Port mellem præstekontorerne og kirken.

Kirken er en ortodoks katedral fra 1940. Tårnet er bygget ved siden af kirken. Tårnet blev ødelagt under 2. Verdenskrig, og blev bygger op igen i 1990.

Der var et brudepar med fotograf ved kirken.

Stefan den Store står ved indgangen til parken. Vi gik en lille tur i parken.

Bemærk kæresteparret i baggrunden. Det er meget dyrt at bo i Chicinau, derfor bor der ofte flere generationer sammen i en lille lejlighed, det er nok en medvirkende årsag til, at der var rigtig mange kærestepar i parken.

Vi vendte næsen mod hotellet igen, undervejs slog vi et slag inden om kunstmarkedet, det var... ja, døm selv.

Videre på vores færd blev vi pludselig tiltalt på dansk. Det var Margrethe og Hans, de sad på en fortovscafé; vi endte derinde ved et bord sammen med dem, og sad og betragtede trafikken.

Moldoverne er ikke særlig hensynsfulde i trafikken, de holder ikke tilbage når lyssignaler skifter  så tværgående trafik kan køre, og de bliver hurtigt utålmodige og dytter.

Klik her for at se en lille video af trafikken, bemærk bilerne der ved rødt lys standser på fodgængerovergangen og inde i krydset.

På et tidspunkt kom der et udrykningskøretøj, men det blev en overgang overdøvet af dytten fra andre biler.

Imedens vi sad der kom der endnu et brudepar forbi, klik her for at se en lille video af dem i deres karret. (Den er kun på nogle få sekunder).

Denne aften var der underholdning til aftensmaden. Consertino, en gruppe bestående mest af harmonikaspillere, kom og underholdt for os mellem forret og hovedret.

Klik her for at høre lidt af musikken. Der ligger endnu to stumper musik fra denne aften på min side på You Tube.

Denne dag trådte den kommunistiske præsident i Republik Moldova tilbage.
Der var tidligere på sommeren valg i Republik Moldova
og efterfølgende var der nogle demonstrationer,
idet der var stærk mistanke om valgsvindel.
Både små børn og afdøde personer, havde iflg. valglisterne stemt.