Dag 12 - 13.09.2009
I dag kører vi fra Chisinau mod syd og ind
i den del af landet, hvor gagauserne bor. Gagausien er et område i Moldavien med
selvstyre.
Området er godt 1.800 km2 stort og har 155.000 indbyggere. De godt 23.000 lever
i hovedbyen Comrat.
Hvis Moldavien skulle miste sin status som selvstændigt land - for eksempel ved
en sammenslutning med Rumænien - har Gagausien,
ifølge Moldaviens forfatning, ret til at blive en uafhængig stat.
Vi forlader Moldavien og kører ind i Rumænien til byen Braila, hvor vi har en
enkelt overnatning.
Gagausien er de lyserøde områder mod syd
Jeg (Lønne) skriver dagbog.
Vi kørte fra hotellet kl. 9.00,
Ilina og hendes kæreste kørte foran bussen, så vi kom den rigtige vej ud af
byen.
Da vi kom til et skilt, der viste os, at vi nu kørte ind i Gagauzien, gjorde vi holdt, for at fotografere.
Vild gulerod.
Gagauzien trak sig selvbestaltet fra Republik Moldova først i
90-erne.
De har egen regering, men man skal ikke vise pas for at køre ind.
De har samme mønt som Moldova og de har samme nummerplader.
Gagauzerne taler russisk med tyrkisk accent, enkelte taler moldovisk.
De er meget fattige, og kan ikke klare sig uden hjælp.
I 2003 blev Moldova udråbt til det fattigste land i Europa, specielt Gagauzien
området.
Samtidig er det det land med størst menneskehandel,
piger til prostitution, specielt til Holland.
Nogle forældre sælger børnenes organer/nyrer, det foregår i Tyrkiet,
og er hovedsalig til israelere, men også arabere, ukrainere og enkelte
vesteuropæere,
køber disse organer.
I Comrat gjorde vi holdt ved en lille købmand, for at bruge de
sidste lei.
Ekspedienten talte kun russisk, så Carmen forsøgte at hjælpe os,
og fik lov at blive kollega for en stund.
Så kørte vi atter videre at hullede veje, det medførte at farten var lav.
En lille rystende video af kørsel på dårlig vej.
I Buralalâeeni holdt vi ind og spiste vores picnic hos en gammel kone, der kunne lidt moldovisk.
I sommerhalvåret bor konen her.
Om vinteren bor hun i huset.
Konen var 88 år, og havde været enke i 11 år.
Hun har arbejdet ved et statslandbrug, og får en pension på 500 lei pr. måned
(ca. 250 kr.).
Jehovas Vidner.
Vi kørte atter videre på dårlig vej.
Noget af tiden op ad grænsen til Ukraine.
Klik for lille video af kørsel i den forkerte retning udenfor den oprindelige vejbane.
Vi kom til grænsen, vore pas blev afleveret, og vi "blev stemplet ud".
Så skulle vi passere floden Prut.
Det var lidt problematisk, idet der var lang kø for at komme ind i Moldova.
En del biler havde placeret sig i "vores" vejbane. Den vagt der gik der
havde ingen myndighed/autoritet og kunne slet ikke styre det.
Til sidst kom vi dog over broen.
Ved grænseposten for at komme ind i Rumænien afleverede vi
igen passene.
og imedens de blev tjekket, blev det tordenvejr og et voldsomt regnvejr.
Klik her for en lille regnvejrsvideo.
Efter en lille time i alt ved grænsen, kørte vi videre, og da
vi kom til Galati var der tørt;
de havde åbenbart ingen vand fået.
Da vi kom til hotellet i Braila, hvor vi skulle overnatte,
havde vi kørt ca. 270 km. den dag.
Efter vi havde installeret os, gik vi en tur op ad gaden.
Hotellet
Vi kunne ikke åbne vinduet på vores værelse, så efter aftensmaden fik vi et andet værelse.
Klik her og se hvor enkelte af billederne er taget.
