Tilbage til Sri Lanka - Elefanter og Paradis forside

København - Colombo

DAG 1 | KØBENHAVN |
Udrejse til Sri Lanka
Vi mødes i Kastrup Lufthavn og sætter kursen mod Sri Lanka, hvor vi lander den efterfølgende dag. Den samlede rejsetid til Sri Lanka er oplyst til cirka 11 timer.
Der er denne dag inkluderet fortæring ombord på flyet.

Lørdag den 4. februar 2012.
Afg. Kbh. 11.00 - Ank. Doha 19.05 - Afg. Doha 20.05
Klokken 4.40 og med - 13°C udenfor, stod vi helt frivilligt op, 5 min. før vækkeuret ringede. Senere da vi kørte, viste bilens termometer -16°C, og da vi var kommet lidt nord for Svendborg, var der endnu koldere.

Det var lidt underligt at vide, at om nogle timer, når vi var fremme, ville det være mindst 40°C varmere

   

Vi fik parkeret bilen og tog bussen til lufthavnsterminalen. Jeg (Lønne) havde valgt at rejse i sommerjakke og sandaler, så det var lidt koldt at vente på bussen.

   

   

Lige inden vi skulle flyve, blev flyet af-iset.

   

   

Kuwait City

12 timer efter vi var stået op, spændte vi sikkerhedsbæltet og flyet lagde an til landing i Doha. I Doha var det hurtigt med bus til terminal, security, tjek-in og bus til et andet lidt mindre fly. De fleste af busserne var beklæde med noget, der gjorde at man kunne se ud men ikke ind.

   

   

Da Doha ligger to tidszoner øst for Danmark, og Sri Lanka yderligere 2½ timer, blev det ret hurtigt midnat.