Tilbage til Sri Lanka - Elefanter og Paradis forside

Hikkaduwa

DAG 11 | HIKKADUWA |
Månestensminer, skildpaddefarm, koraller og flodsafari
Efter morgenmaden besøger vi månestensminerne i Meetiyagoda og en maskebutik i Ambalangoda. Dernæst fortsætter vi til Kosgoda og besøger en skildpaddefarm.
Herefter fortsætter turen langs kysten til floden Madu Ganga. Her skal vi på en lille sejltur i en af Sri Lankas sidste og mest uberørte mangrove-skove. Undervejs lægger vi til ved nogle af de små øer, hvor vi hilser på lokalbefolkningen, som her ernærer sig ved blandt andet at fremstille kanel og kanelolie.
Sidst men ikke mindst tager vi på en lille sejltur i en båd med bund af glas, således at vi kan se de smukke koralrev og den spraglede fiskebestand under vandet. Efter frokost kører vi tilbage til hotellet og samles lidt senere til afskedsmiddag.
Der er denne dag inkluderet morgenmad, frokost og afskedsmiddag.

Tirsdag den 14. februar 2012.

Lidt efter kl. 900 var vi samlet i bussen for at tage på dagens udflugt.

Første stop var kun et kort stykke fra hotellet, vi skulle ud at se på koraller og farvestrålende fisk. Vi sejlede ud i nogle små både, der havde glasbund, så vi kunne se, hvad der var i havet under os.

   

   

   

   

Vi så en del forskellige fisk.

   

   

   

   

   

Også en enkelt skildpadde svømmede rundt under os.

   

   

   

   

   

Næste stop var et fotostop ved et mindesmærke for tsunamiens ofre.

   

Vi kørte videre ud til en månestensmine.

   

Man graver simpelthen et hul og afstiver det efterhånden som man kommer nedad. Nede i skakten, der kan være op til 70 m. dyb, graves der gange ud til siderne. Det mest "normale" er skakter på ca. 20 m. For at tjekke om der er ilt nok nede i minen, brænder man stearinlys.

   

   

   

   

Selve månestenene ligger i sandet, der hejsen op fra minen. Oppe bliver sandet så vasket og månestenene sorteret fra.

   

   

       

   

Når der ikke er mere at komme efter i en mine, graver man blot et nyt hul i nærheden.

   

   

   

   

Månestenene bliver derefter sendt et andet sted hen, for at blive poleret og sat i smykker. Men for at demonstrere processen, sad der nogle få mænd og arbejdede med smykker.

   

   

   

Og tænk - også her var der mulighed for at købe smykker.

   

       

   

   

   

   

   

   

Næste stop var ved en skildpaddefarm. Der er flere forskellige havskildpadder, der lever i havet ved Sri Lanka. Når skildpadderne kommer op og har lagt deres æg på stranden, samler lokale fiskere dem op, og sælger dem til skildpaddefarmen.

   

Æggene bliver så begravet i sand, og efter ca. 48 dage klækkes æggene.

   

    

De første to dage svømmer de små skildpadder rundt i nogle bassiner. På tredjedagen bliver de sat ud på strandkanten, og de er derefter overladt til at klare sig selv fremover.

       

   

   

   

   

Der var også et par næsten-albinoskildpadder. De vil ikke kunne klare sig, såfremt de bliver sat ud i havet.

   

   

   

       

   

Skildpaddefarmen fungerer også som hospital. Såfremt en skildpadde kommer til skade, bliver den indleveret på skildpaddefarmen, og er så på rekreation, indtil den er frisk nok til at komme ud i havet igen. Nogle få skildpadder kommer ikke ud i havet igen, da de er for skadede til at kunne klare sig der.

   

   

   

Også skildpaddefarmen havde en lille butik, hvor der blev solgt forskellige ting - dog ikke produkter lavet af skildpadder. Butikkens overskud gik til drift af skildpaddefarmen.

   

Det var blevet frokosttid, og vi kørte til den restaurant, hvor vi skulle spise. Det blev imidlertid regnvejr, og da vi kom frem regnede det ret kraftigt.

   

   

   

   

   

   

   

Det var så ikke lige den restaurant der var verdensmester i logistik; men efter et par timer fik vi alle noget at spise.

   

Derefter tog vi på sejltur op ad Madu Ganga floden.

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

 

Vi gik i land på en af de mange små øer, der ligger i floden. Der demonstrerede en mand, hvorledes man skræller inderbarken af en kanelgren.

       

   

    

     

 

Han demonstrerede også, hvorledes taget på den hytte vi sad under var flettet.

     

       

   

         

Vi sejlede længere op ad floden, og ligesom vi vendte om for at sejle retur begyndte det at regne igen.

   

   

     

   

   

   

   

   

     

Regnen blev kraftigere, så de nordiske vikinger satte lige skjoldene ud.

     

Retur ved restauranten, var der dækket op til eftermiddagskaffe på tømmerflåden til os.

   

 

Restaurantens ejer beklagede det kaos, vi havde været udsat for til frokosten.

 

Vi kørte tilbage til hotellet, og besøgte lige købmanden, inden vi gik op på vores værelse.

   

Vi sad på altanen og betragtede aftenskumringen, lyn og regn. Vi eksperimenterede begge med at fotografere lyn, det blev til et par billeder med lyn, og rigtig mange uden.