Natchez - St. Francisville - New Orleans

Dag 6. Natchez – St. Francisville – New Orleans
Vi krydser grænsen til Louisiana og sætter kurs mod New Orleans i Mississippi-deltaet. Undervejs skal vi en tur tilbage i tiden og besøge en af 1800-tallets store bomuldsplantager.
Greenwood Plantation i St. Francisville blev oprindeligt bygget i 1830 som bomuldplantage, og senere gik man over til sukkerrør. Plantagen blomstrede og voksede til 12.000 hektar og 750 slaver. Efter borgerkrigen og afskaffelsen af slaveriet gik det – som med mange andre sydstatsplantager – ned ad bakke. Men det store, hvide hovedhus med græske kolonnader fremstår som i plantagens velmagtsdage, og indenfor er der indrettet som i 1800-tallet. Huset er som taget ud af Nord og Syd – og faktisk blev det også brugt i filmatiseringen af historien om to venner (spillet af Patrick Swayze og James Read) på hver sin side i borgerkrigen. Det oprindelige hus blev desværre ødelagt af lynnedslag i 1960, men genopført med stor opmærksomhed på detaljen.
Vi vender tilbage til nutiden og fortsætter mod New Orleans. Byen har endnu ikke helt slettet sporene efter orkanen Katrinas hærgen i 2005, og mindet om vandmasserne, der dræbte omkring 1.700 mennesker og gjorde 80 procent af byen midlertidigt ubeboelig, sidder stadig i indbyggerne. Ukuelig festglæde er dog også et karaktertræk her omkring, hvad byens uofficielle motto, ”laissez les bons temps rouler”, let the good times roll, også understreger.
New Orleans er noget helt for sig selv. Vi skal på en spadseretur i bydelen French Quarter, som stort set blev skånet af Katrina – gudskelov, for de fine, gamle pastelfarvede bygninger med kunstfærdige smedejernsbalkoner og slyngplanter er inkarnationen af New Orleans’ charme. Den kreolske blandingskultur og de etniske rødder i Frankrig, Spanien, Italien, Caribien og Afrika blander sig til et særegent kulturelt miks. Et eksempel er praktiseringen af voodoo, der har udviklet sig som en blanding af afrikanske stammereligioner og katolicisme.
New Orleans blev grundlagt af franske kolonister i 1718 som Nouvelle Orléans. I 1763 overgik byen til spansk styre, indtil den i 1803 blev solgt til amerikanerne.
I New Orleans kan man spise godt, feste godt og høre god musik. Jazzen blev født her i byen og lever i bedste velgående på de mange spillesteder. På en tur ned ad Bourbon Street er det svært ikke at lade sig fange ind af en af barerne, og til Mardi Gras går optogene herigennem, og gaden er én stor fest.

Torsdag den 9. september 2010.

Til en forandring stod vi op kl. 5.30, der var telefonvækning kl. 6.00.

Kl. 7.30 skulle vi køre, men bussen var i stykker. Dave fik den repareret med mekanikerhjælp pr. tlf., det var en løs skrue. Med 20 min. forsinkelse kom vi af sted.

Vi kørte til Greenwood Plantation, hvor vi fik en rundvisning i huset af ejeren.

Huset er fra 1830 og der er 3.000 ha. jord til. I starten blev der dyrket bomuld, i 1850-erne gik de over til at dyrke sukkerrør. Efter borgerkrigen solgte den familie, der startede plantagen stedet.
Nu er der kvæg på plantagen, de laver en del hø og dyrker pekannødder.

I 1960 brændte huset, kun søjlerne var tilbage. Huset er siden blevet bygget op, og ved hjælp af fotografier er det lavet som det så ud i 1800-tallet. Det tog 16 år at genopbygge huset fra 1968 til 1984. Huset er pga. sit autentiske look flere gange blevet brugt til filmoptagelser, bl.a. er det brugt til serien Nord-Syd.

Lige for tiden er der også filmoptagelser i huset, derfor er de originale møbler gemt væk (øv), dvs. det meste af det vi så, var kulisserne til en film. De originale møbler, er møbler en tidligere ejer tog med, da de solgte huset. Da huset så blev bygget op i original stil efter branden, forærede den tidligere ejers familie møblerne til den nuværende ejer.

Vi kørte videre en times tid, så holdt vi ind for at få noget frokost. Vi fik en time til det, hvilket også skulle være nok - men vi valgte at gå ind det forkerte sted, Chilis.

Først stod vi og ventede ca. 10 min på at få et bord. Vi fik ret hurtigt bestilt, men så ventede vi knap ½ time på at få maden, så vi måtte nærmest sluge maden, for at bliver færdige til bussen atter skulle køre.

Vi kørte så det sidste stykke til New Orleans. Der var meget trafik ind mod byen, folk skulle til amerikansk fodbold. Sidste sæson vandt Saints fra New Orleans mesterskabet, og denne dag/aften skulle den første kamp i den nye sæson spilles, og byen var "på den anden ende".

Efter at have fået værelset, sad vi en del tid og ventede på, at vores bagage skulle komme op på værelset. Da vi havde ventet over ½ time gik Thorkild nedenunder, for at se om bagagens stadig stod der, han talte med nogle af de andre, de havde fået deres bagage efter kort tid. Så gik han op for at se om bagagen var kommet i mellemtiden, det var den ikke, så spurgte han efter den i receptionen. To andre par på samme etage, havde heller ikke fået deres bagage, men endelig kom den.

Dagens køretur.

Vi gik en tur ned i byen hendad Bournon Street i det franske kvarter. Der var utrolig meget liv i gaden, folk var klædt i kamptrøjer, og der blev festet og spillet musik.

Vi søgte ned mod Jackson Square, hvor der skulle være koncert, og senere skulle et optog starte
ud derfra. Vi stillede os op sammen med en masse andre og ventede.

Da optoget var færdig, købte vi lidt frugt og vand og gik tilbage til hotellet. Vi slappede lidt af på værelset, imens vi så begyndelsen af fodboldkampen på TV.

Vi gik atter ud i byen denne gang for at spise, og fandt et sted med stemning og flere TV stillet op. Lønne var ikke særlig sulten, så hun ville blot have en sandwich - da maden så kom, var den kæmpestor!

Thorkild fik sig et glas øl.

Vi gik tilbage til hotellet, og så resten af fodboldkampen der. New Orleans vandt kampen.