Tilbage til Borte med Blæsten forside
Dag 9. Tallahassee – Savannah |
Søndag den 12. september 2010. |
Morgenvækning kl. 6.00 - vi kørte fra hotellet kl. 8.00. |
Vi startede med en lille byrundtur i
Tallahassee. Ved Capitol stod vi af bussen og gik rundt om bygningen. |
Det oprindelige Capitol blev for lille, man byggede så et nyt, udenom det gamle. |
Jeg fik lidt frø med hjem fra denne plante. |
Et filmhold var ved at lave nogle optagelser med Loranne Ausley, demokratisk kandidat til Chief Financial Officer. |
Vi holdt også ved Seminole universitets stadion, opkaldt efter indianerstammen Seminole, som var en ubesejret stamme. |
Så var der ellers atter dømt kedelig motorvej og træer. For at bryde kedsomheden blev filmen Borte med Blæsten sat på, så vi kunne fordrive tiden med lidt film. |
Vi afbrød filmen, for at holde en lille pause. |
Ved frokosttid gjorde vi holdt en time. Vi gik ind i Wal Mart og handlede lidt, købte frokost hos Subway og nød den på en bænk. |
Efter frokost var der kun små to timers kørsel til Savannah. Da vi ankom til Savannah holdt vi først ved informationscenteret, hvor vi fik kort over byen. Der var også et museum i bygningen, der var vi dog ikke, men museumsbutikken fik vores besøg. |
Vi fik vores hotelværelse, og meget hurtig derefter samledes vi for at gå en lille tur i byen. |
Nede ved havnen gik vi hver til sit, vi gik en tur langs kajen. Der kom et Mærsk skib forbi; det fyldte godt i floden, Savannah River. |
Vi fandt et sted at købe vores aftensmad. Der var et par musikere der spillede og sang for os. |