Tilbage til Borte med Blæsten forside
Dag 12. Hjemtur til Danmark |
Onsdag den 15. september 2010. |
Vi sov længe den dag; vi havde dagen til kl. 16.30 til egen rådighed. Kl. 9.00 var vi klar til at forlade hotellet, vores bagage havde vi afleveret til opbevaring til om eftermiddagen. |
Vi tog en taxa til Atlanta Cyclorama & Civil war Museum. |
Først så vi lidt på de udstillede genstande fra borgerkrigen. Derefter så vi en film om slaget om Atlanta, hvorefter vi kom ind i Cycloramaet. |
Cyclorama i Atlanta består af verdens
største oliemaleri. Det er et panoramamaleri på
360 grader. Maleriet der beskriver salget om
Atlanta den 2. juli 1864 er 4 etager højt (50
fod) og vejer 8000 pund. Det er malet i 1883,
det tog 21 måneder at male det. Det blev
oprindeligt malet for at blive transporteret
rundt til forskellige byer, så man kunne blive
oplyst om slaget. I 1921 fik Cyclorama fast
placering i Atlanta. Maleriet er senere restaureret. I forgrunden er der bygget en 3D kulisse. Det er så godt lavet, at det umiddelbart er svært at se, hvor forgrundsfigurerne slutter og maleriet begynder. |
I midten af det hele er der lavet
siddepladser. Siddepladserne bliver langsomt
drejet rundt, imens der i højtalere bliver
fortalt om slaget, med spotlys på det der
fortælles om. Det hele er en fantastisk opbygning og en oplevelse der kan anbefales. |
Vi tog en taxa (en mindre fæstning) videre
til High Museum of Art. Der var en udstilling
med nogle af Dalis seneste værker, som vi ville
se. Vi så også lidt af museets andre udstillinger, men det er et stort museum, så vi så ikke alt. |
Hotellet lå ikke ret langt væk, så vi besluttede at gå tilbage. |
Undervejs fandt vi et sted at spise - der sad Marianne og Ole, så vi "slog os sammen" ved ét bord. |
Tilbage ved hotellet gik vi i "kælderen", hvor vores bagage blev opbevaret. |
Kort tid før afgang kom Jamie med nogle billeder til Thorkild. Dejligt at se Jamie igen. |
Vi kørte til lufthavnen. Kirsten fulgte os til tjek ind. Derefter var det security, ned med 2 x rulletrapper og med tog ud til gate E, hvor vi skulle med fly fra. |
Vi fandt lidt at spise. |
Så gik det ellers østpå igen. |