Tilbage til Thailand forside

Erawan Nationalpark - Dødens Jernbane

Fredag den 11. januar 2019

Denne dag var der morgenvækning 5.30.
Efter morgenmaden startede dagens program.

   

Vi kørte til Erawan-nationalparken, hvor der var planlagt en gåtur opad i parken, og for de friske et dejligt koldt bad ved et af vandfaldene.

   

   

   

Den sti opad som vi gik af, var inddelt i plateauer, stien blev mere ufremkommelig jo højere man gik op, så jeg gik kun med op til 3. plateau, hvor vi begge tog en lille svømmetur.

   

   

Vi fik helt gratis fjernet nogle døde hudceller.

   

   

Efter svømmeturen gik Thorkild videre opad, jeg gik ned igen.

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

Fra nationalparken kørte vi til stationen i Thakilen.

      

Vi skulle med toget og køre en tur på Dødens Jernbane, en del af den originale strækning der stadig er bevaret og nu benyttes til turisttog.

 

   

Tamarintræ.

   

       

Toget kørte langsomt, så der var tid til at nyde naturen.

   

   

   

   

   

   

   

I Wang Po stod vi af toget, vi kørte på 1. klasse i toget, men udstigningen var der ikke meget klasse over.

   

   

Det var blevet frokosttid, så vi fik vores frokost med udsigt til jernbanen.

   

   

Efter frokosten gik vi en lille tur hen ad skinnerne til en grotte.

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

Turen hen til hvor bussen ventede på os, gik gennem et lille marked.

       

Vi kørte til Hell Fire Pass Memorial. Der så vi først et lille museum, hvorpå vi gik ned på en strækning, hvor jernbanen havde gået og kostet mange menneskeliv.

   

   

   

   

   

   

Hell of fire er denne kløft gennem klipperne. Det tog tre uger at lave kløften og det kostede 69 døde, fortrinsvis fordi de blev tortureret.

   

   

   

   

   

   

   

   

   

Vi kørte atter tilbage, de der havde lyst kunne få en hurtig sejltur det sidste stykke tilbage til hotellet. Jeg valgte ikke at blive søsyg, så jeg tog med bussen tilbage, og stod af ved jernbanebroen.

  

   

Thorkild tog det sidste stykke ad vandvejen.

   

   

   

   

   

Aftensmaden fik vi på en pram, der sejlede lidt på floden imens vi spiste.