Tilbage til Thailand forside |
Torsdag den 17. januar 2019 |
Denne dag sov vi længe. Der var telefonvækning
6.30, men allerede kl. 6.00 stod vi op, og
gjorde os klar til dagens udflugt. |
Kl. 8.00 kørte vi fra hotellet, vi skulle op på Doi Inthanon-bjerget, der er Thailands højeste bjerg. |
Vi kunne vælge mellem to
gåture, en kort og en noget længere, jeg valgte
den korte (Anghka Nature Trail). |
Vi passerede Thailands højeste punkt. |
Blomstringssæsonen for vilde orkideer var ikke på dette tidspunkt. |
Der var både hvid og rød rododendron. |
Vi gik ned til et mindesmærke for de personer, der omkom under et helikopterstyrt i 1971. |
Da den korte gåtur var
slut, kørte vi ned til to pagoder, hvor vi kunne
gå rundt ca. en time. |
De to pagoder er bygget for at ære den tidligere
konge og dronning i anledningen af deres 60-års
fødselsdag. |
Thorkild gik den lange tur.
|
Den lange gåtur sluttede nede ved de to pagoder,
og vi blev alle forenet igen. |
Næste stop var en skole, hvor vi gik rundt og
kiggede ind i nogle af klasserne. |
I Thailand går man i skole fra man er 4 år. Se
mindste børn sov til middag da vi kom, undtagen
tre små fnisende piger, da de først fik lov til
at se billederne, stillede de sig gladelig op
til fotografering. |
De lidt større børn havde undervisning, men
dørene til klasserne stod åbne, så vi kunne
kigge ind til dem. |
Vi var ved at være godt sultne af alt den friske
luft, og heldigvis var der da også planlagt, at
vi skulle have frokost. Så vi kørte lidt længere
ned af bjerget, hvor der lå en del boder og
spisesteder ved et vandfald. Der fik vi vores
frokost. |
Efter frokosten gik vi en tur op til vandfaldet, inden vi atter kørte tilbage til Chiang Mai. |
Lønne gik den sorte tur, Thorkild gik den orange tur. |