Tilbage til Thailand forside |
Lørdag den 19. januar 2019 |
Efter morgenmaden gik vi begge en lille tur i hotellets
gårdhave, der munder ud i poolområdet, der ligger ud til havet. |
Det var ikke vejr til at bade i havet, der var højvande og
godt med bølger, det røde flag var oppe, men det var nu heller ikke noget vand
der virkede fristende at begive sig ud i. |
Kl. 11.00 havde vi en aftale med en skrædder. Han kom og
hentede os, for at jeg evt. kunne købe noget stof i metermål. Det viste sig dog,
at hans udvalg ikke lige var min smag, så jeg købte intet. |
Da vi nu var inde i byen, valgte vi at blive og gå en lille
tur. Thorkild havde læst noget om en mole, så den ville vi finde og gå en tur ud
på. |
Undervejs kom vi forbi Tuk Tours, dem havde vi bestilt nogle ture hos, så vi gik lige derind, for at få afgangstider fra hotellet. |
Der var nok engang tænkt noget særligt med den mole, men
det var aldrig blevet til mere, så den lå der bare. Den bliver brugt til lidt
gåture og der er nogle der fisker fra den. |
Vi gik videre op i byen, og kom forbi endnu en dansk
restaurant. Vi havde fået så meget Thai-mad den senere tid, så vi gik ind og
bestilte noget ungarsk og dansk. |
Først fik vi Gullaschsuppe. |
Derefter fik Thorkild en dyrlægens natmad og jeg fik en
ostemad, begge på hjemmebagt rugbrød. |
Vi gik videre op til hovedgaden og mod syd, så vi havde
retning mod hotellet. Ved markedet gik vi ind for at se lidt på det. Det virkede
mere indbydende end nogle af de markeder vi har været på, i andre lande vi har
besøgt. |
Dolkhale. |
Vi gik videre mod syd, og besluttede at vi lige så godt
kunne gå hele vejen tilbage til hotellet. |
Det blev en varm og hård tur, men min stædighed gjorde, at
jeg kom igennem med en masse skyggepauser undervejs. |
7,3 kilometer. |
Tilbage på hotellet var det dejligt at komme op i et køligt
værelse. |
Lidt senere var vi lige en lille smut i poolen. |
Aftensmaden købte vi i hotellets restaurant. |