Tilbage til USA - The Wild West forside

Emigranternes vej - The Oregon Trail

4. dag. Emigranternes vej - The Oregon Trail. Fra de flotte bjerge køres der atter ud på prærien. Det er imponerende at opleve de tilsyneladende endeløse flade vidder. I dag opleves historiens vingesus, når den gamle Oregon Trail besøges. Før den transkontinentale jernbane stod færdig benyttede titusindvis af emigranter denne rute mod vesten. Man samledes op mod 1000 mennesker og fulgtes ad mod vest ad det 3.200 km lange spor. En sådan rejse tog 8-10 måneder og satte dybe spor hos mennesker, dyr og også i naturen. Visse steder har de mange prærievogne skåret sig mere end 1 meter ned gennem klipperne. Du ser, hvordan tusindvis af emigranter har ridset deres navne ind i den bløde sandsten. Denne dag besøges også Fort Laramie, grundlagt i 1830erne og dermed de ældste bygninger i staten Wyoming. Fortet var af særdeles vigtig betydning både som en af de få forsyningsposter på The Oregon Trail, men også som militærpost. Her foregik mange fredsforhandlinger mellem indianerne og soldaterne, og stedet emmer af historie. Overnatning i Rapid City i 2 nætter.

Torsdag den 8. september 2011.

   

 

Der var en flot morgenhimmel, med lavthængende skyer.

   

   

Vi havde en lang dag foran os, så allerede kl. 7.00 kørte vi fra hotellet. I Estes er det ret almindeligt at have en wapitihjort eller flere gående i gaderne. Denne er fotograferet ud af en af bussens ruder.

   

På under en time var vi ude af bjergene, og havde den næsten helt flade prærie foran os. Vi befandt os dog stadig højt over havets overflade.

Vi krydsede grænsen til Wyoming, der også kaldes cowboystaten. Bussen blev atter vejet og papirerne ordnet, denne gang gik det hurtigt.

   

Kort efter grænsen holdt vi en pause. Der holdt en del lastbiler på dette sted.
Thorkilds GPS fortalte os, at vi nu var nede i ca. 1.300 m.o.h.

   

Denne lastbil skulle lige have lidt motorolie, og vi fik lov til at kikke ind i førerhuset. Chaufføren fortalte os, at han kører 4.000 miles (6.400 km.) hver uge.

    

 

    

   

Turen fortsatte videre over prærien, vi så en del små hjorte flere gange i løbet af dagen.

     

Ved Oregon Trail holdt vi en pause. Oregon Trail er en rejserute på ca. 3.000 km. i det nordlige USA. Ruten gik gennem de nuværende stater Kansas, Nebraska, Wyoming og Idaho til Oregon.

   

 

Billedet er fra: http://da.wikipedia.org/wiki/Oregon_Trail og viser den grundlæggende rute, der opstod flere sideruter og genveje.

     

Der hvor vi holdt ved Oregon Trail, har mange prærievogne skåret sig ned i sandstenen, så der er dybe spor.

   

   

   

        

    

    

    

 

5. min. kørsel fra stedet med de dybe spor, besøgte vi "Register Cliff". Her har mange emigranter igennem årene, ridset deres navn og det årstal i sandklippen.

   

   

    

   

 

     

 

     

Fuglereder.

    

     

Den lange rejse var ikke uden omkostninger, og mange døde undervejs. Ved Register Cliff er der en lille begravelsesplads, men mange blev begravet undervejs, der hvor de døde.

     

      

Det var blevet frokosttid. Der var bestilt kyllinge-sandwich til os på en lille Grillbar, der kun lige havde plads til os. Grillbaren var en temagrillbar, der hyldede det amerikanske flag.

   

     

   

   

Efter frokosten var der tid til at sondere terrænet udenfor. Imens kom der 2 gange et meget langt kultog forbi.

   

   

 

Det første tog 2 min. og 22 sek. for at køre forbi. Jeg tog en video fra start til slut, tæl selv vognene.

 

Det næste tog længere tid, der er kun video af starten og slutningen, jeg holdt undervejs en pause på over et minut.

   

   

 

På en mark tæt ved, var der masser af græshopper. Vi forsøgte at tage en lille video, men det var meget svært at få med på filmen.

 

Så kørte vi til Fort Laramie, der lå ganske tæt ved frokoststedet. Fortet bestod af en del huse ud over området, enkelte af dem er restaureret og står stort set som da de var i brug. Andre bygninger står som ruiner, og mens der af andre igen kun er fundamentet tilbage.

   

En typisk prærievogn der blev trukket af okser. Prærievognen blev brugt til at transportere ejendele og fødevarer til turen, der ofte tog flere måneder. Man gik selv ved siden af og om natten sov man under vognen.

   

Denne type vogn blev trukket af mennesker, ofte var det den type mormonerne benyttede, hvorfor den har fået betegnelsen mormonvogn.

   

Mandskabsbarakker, indeholdende bl.a. spisestue og sovesale.

   

   

Butik indrettet som da den var i brug.

   

   

Officersbolig.

       

   

   

   

Kaptajnsbolig.

   

   

I det tidligere fængsel var der udstillet forskellige vogne.

   

   

   

   

   

Vi havde ca. 4 timers kørsel til Rapid City som var dagens mål, så vi kørte videre over prærien. Det gav os lidt en fornemmelse af de store vidder. Gad vide, hvor lang tid den samme strækning ville tage med oksetrukket prærievogn?

Efter et par timer holdt vi en lille pause. Der var en lærke (Western Meadwoark), der var absolut ligeglad med, at vi var ret tæt på den.

   

   

Under vores videre kørsel krydsede vi grænsen til South Dakota.

   

Det sidste stykke kørte vi med Black Hills mod vest og prærien mod øst. Ca. kl. 18.50 var vi fremme ved hotellet i Rapid City.

   

       

   

   

Aftensmaden bestod af en cowboybuffet.

   

   

650 km.