John Waynes Monument Valley

12. dag. John Waynes Monument Valley. Efter et afslappende ophold i Moab fortsættes mod syd. Der gøres stop ved Hole N´ The Rock, en gigantisk rød sandstensklippe, som dannede ramme om ægteparret Gladys og Albert Christensens hjem. Albert Christensen, der skabte en bolig med 14 værelser ved at udhule den røde klippe, ligger begravet ved siden af hans livsværk. Efter dette spændende besøg fortsættes mod syd ind i Navajo indianernes territorium til Monument Valley, der byder på imponerende scenerier kendt fra utallige c owboyfilm. Herfra fortsættes til 4 Corners, det eneste sted, hvor 4 stater mødes. Her har du mulighed for at stå præcis der hvor Utah, Arizona, New Mexico og Colorado grænser op til hinanden. Overnatning i Cortez.

Fredag den 16. september 2011.

Der var mangel på pladser i morgenmadsrestauranten, så vi fandt et andet lokale, hvor vi spiste.

Kl. 8⁰⁰ var vi alle samlet, så vi forlod hotellet for at køre sydpå.
Dagen før havde der været folketingsvalg hjemme i Danmark, den røde blok fik flertal, så de sidste dage på turen, blev vi lovet, at vores udflugter ville vare 12 min. længere end først planlagt.

Efter ca. 20 min. kørsel, holdt vi ved Hole N´ the Rock. Det er et hjem, lavet ind i klippen af Albert Christensen. Albert var minearbejder, han havde købt bjerget i 1945, og lavede et hjem inde i klippen, ved håndkraft og med hjælp af dynamit, sin kone Gladys og æslet Harry. Alberts forældre kom fra Danmark.

Det første rum Albert lavede var køkkenet, der er nu 14 rum.
Da der i området blev fundet uran, kom der en del minearbejdere til området. For at tjene lidt penge, lavede Albert og Gladys et lille cafeteria. Køkkenet blev derfor malet af hygiejnehensyn.

Klippen er sandsten, fugten trænger ikke igennem, så hjemmet er tørt, og der er en konstant temperatur både sommer og vinter.

Da minerne lukkede og minearbejderne forsvandt, begyndte Albert og Gladys at vise huset frem for 25 cent.
Senere lavede Gladys smykkesten. Hun lavede dem af glas fra flasker. Og når nogen spurgte hende, hvilket materiale de var lavet af, svarede hun, at det var lokale smykkesten.

Æslet Harry døde, Albert udstoppede den, og den står stadig i hjemmet. Senere udstoppede han andre dyr, der også er i hjemmet men Harry var den første, og han er noget slidt.

Det tog 20 år at lave huset. I 1957 døde Albert af en blodprop. Han var da startet med at gøre klar til en trappe op til taget til en terrasse, men den blev aldrig lavet.

Efter Alberts død lavede Gladys et badeværelse, hun fik lidt hjælp til det af en blikkenslager.

Vi måtte ikke fotografere under rundvisningen, men bagefter fik jeg lov til at tage nogle billeder.

Gladys døde i 1977. Både Albert og Gladys ligger begravet ved klippen.

Stedet ejes nu af Erik, der er født i Herning. Han var 8 år da han kom til USA. Erik er ikke i familie med Albert og Gladys, men har købt stedet af Hubert, Gladys´ søn af 1. ægteskab.

Udenfor Hole N´ the Rock var der et par souvenirbutikker, en lille Zoo og en masse brokkenski, underlige og pusserløjerlige ting som Erik samler på.

Der var også en lille kirkegård, vi tror, det er hunde, der ligger der.

Vi kørte videre og holdt en lille pause ved Bluff Fort. Der så vi en lille 10 min. film, om de besværligheder en flok indvandrere i 1880 havde, for at komme til det område der nu hedder Bluff.

Filmen blev vist i den første kirke, der var i Bluff - der er nu bygget en ny, og den gamle blev doneret til udstillingsområdet.

Der var en del små huse, med gamle ejendele fra forskellige familier.

Vi kørte videre ind i Navajo indianerreservatet, og holdt en lille fotopause ved en rasteplads, hvor der var et kig mod Monument Valley. På rastepladsen var der en lille salgsbod, hvor et par indianere solgte smykker.

Navajoreservatet er 1½ gang Danmarks størrelse. Ind imellem er det et par pletter med andre stammer, men Navajo er den gruppe der er flest af. Der er ca. 300.000.

Så kørte vi ind i Monument Valley National Park. Parken der ligger i indianerreservatet passes udelukkende af indianerne og indtægterne går også til dem.

Det ville tage 2-3 timer, såfremt vi skulle med Jeep rundt i parken, det var der ikke tid til, så vi måtte nøjes med at tage fotos oppe fra Visitor Centeret, hvor der var gode muligheder for det. Visitor Centeret ligger for øvrigt lige efter statsgrænsen til Arizona.

Vi startede med at tage lidt billeder før vi spiste vores medbragte mad. Det tordnede lidt i det fjerne, så der ville muligvis blive regn.

Bemærk vejen og bilerne. Det fortæller lidt om, hvor stort det hele er.

Efter maden gik vi over på den modsatte side af bygningen, for at fotografere - og hvilket skue. Det regnede i ørkenen. Vi kunne se på en af klipperne, at der var vand på den, og at det fossede nedad. Nogle steder var der sol, og andre steder var der regnvejr.

Regnen flyttede sig, og hele "billedet" forandrede sig for øjnene af os.

Der var også tid til en lille tur i souvenirerbutikken.

Vejen fra Monument Valley National Park gik lige lidt ind i Utah, men kort efter var vi atter i Arizona. Vi skulle lige et lille stykke ned i staten, før vi skulle mod øst nordøst for at komme til Four Corners.

Ved Four Corners tog vi en del billeder, handlede lidt hos indianerne, og kørte derpå videre ind i Colorado, for at kommet frem til vores hotel i Cortez.

Kort før hotellet holdt vi en ufrivillig "pause" i bussen på 25 min. Vi skulle atter vejes, og Joe skulle ordne papirer. Det var sikkert vores 12 min. ekstra denne dag, vi fik der.

Vi fik os installeret på hotellet, hvorefter vi begav os til en restaurant i nærheden, hvor vi skulle spise - vi var blevet lovet, at vi skulle have stek.

På vej til restauranten så vi først en slange. Lidt efter var der en tudse, der krydsede vores vej.

Denne aften fik vi oksekød i tern!

490 km.