Tilbage til USA - The Wild West forside

Sølvminebyer og veterantog

14. dag. Sølvminebyer og veterantog. Dagen starter med en 72 km nostalgisk togtur med den historiske jernbane mellem Durango og Silverton. Jernbanen bugter sig af sted langs floden Anima gennem kløfter og flotte bjerge. Efter ankomst til Silverton – indkvartering på hotel og tid til at nyde den charmerende sølvmineby.

Søndag den 18. september 2011.

   

Efter morgenmaden kl. 745 var vi alle klar ved bussen. Vi skulle kun køre nogle få 100 meter, men skulle med bussen, da det var nemmere for Solveig at dele togbilletterne ud der. Derudover skulle vi have noget af vores håndbagage i bussen, andet skulle vi have med i toget.

   

Vi skulle tjekke ind i toget ½ time før afgang. Da vi havde lagt vores habengut i toget, gik vi udenfor, for at tage nogle billeder.

   

   

       

   

   

   

   

Nogle havde valgt at købe billet til en åben vogn, der skulle vi heldigvis ikke sidde. De blev formodentlig alle godt beskidte af kulstøv under turen.

   

       

   

Præcis kl. 830 afgik toget - der kunne DSB lære noget. På den første strækning var udsigten lidt kedelig, men vi så da lidt dyr, bl.a. gæs og en del præriehunde.

   

   

   

   

   

   

   

   

       

   

       

På sådan en togtur til Silverton og retur til Durango, bruges der 6 t. kul og 40.000 l. vand.
Da vi var ca. halvvejs gjorde vi holdt for at fylde vand på.

   

       

       

Lidt senere holdt vi ved en form for svævebane og satte et par passagerer af.

   

   

Link til Queen - "We Will Rock You"

Prøv at lytte til: "We Will Rock You", med Queen. Læg især mærke til rytmen i melodien.

Prøv derefter at lytte til togets rytme, i den lille video vi har optaget på turen, vi mener der er en stor lighed.

   

   

   

   

   

   

Vi holdt også et sted, for at sætte et par jægere af. De skulle ud at jage med bue og pil.

   

   

   

   

   

   

Lidt forsinket ankom vi til Silverton. Joe holdt med bussen og ventede på os, og efter en lille byrundtur, var vi fremme ved hotellet.

           

   

Så var der total værelseskaos. Det er lidt svært for amerikanerne at forstå, at man kan være gift, og have hver sit efternavn. Så en del ægtepar, med hver deres efternavn, havde fået hver deres værelse; og nogle havde fået flere værelser.

   

   

   

       

Efter at Solveig havde fået styr på værelserne, gik vi op på øverste etage, fandt vores værelse, låste op og kunne ikke få nøglen ud af låsen. Til sidst måtte Thorkild gå ned i receptionen efter hjælp. Receptionisten kom op, fik nøglen lirket ud og vi fik en anden nøgle, der var knap så slidt.

   

Efter at vi havde fået det værste kulstøv vasket af ansigtet, gik vi ud i byen og fandt et sted at få lidt at spise.

   

   

Derpå gik vi en lille tur i byen.

Bemærk, stopskiltet står lige midt i krydset.

   

Hovedvejen fra Silverton og nordpå kaldes Million dollar Highway. Det er fordi man regner med, at der er transporteret sølv og guld på den vej for 300.000.000 mill. $, da der var minedrift i området.

   

   

Silverton er en lille by, med kun 500 indbyggere. Dog så vi 5 kirker, og vi kan ikke garantere, at der ikke er flere små, som vi ikke så.

   

   

Det havde sneet dagen før i Silverton. Men temperaturen var steget igen, så sneen var smeltet. Sneen på bjergtoppene var helt hvid, fordi der var kommet et nyt lag over det, der ikke havde nået at smelte i løbet af sommeren.

   

   

   

   

   

   

   

Rådhuset.

Det gamle rådhus.

   

   

   

   

   

Silverton er en af de højst beliggende byer i USA, knap 3 km. over havet. Vi kunne godt mærke luften var tynd, så vi gik tilbage til hotellet for at slappe af.

   

       

Vi havde kun undergardiner for vinduerne. Da vi kom tilbage fra vores gåtur, var de faldet ned, ved det ene vindue.

Ca. kl. 1900 gik vi alle lidt hen af gaden, og over på den anden side til en restaurant, hvor vi skulle have vores aftensmad.

   

Denne gang var der en velkomstdrik: Bordelmutters æblekage. Den var lun og ret sød, den bestod af æblecider, likør og kanel. Egentlig skulle der flødeskum ovenpå, det er derfor, den hedder æblekage - vi kunne få fløde på, såfremt vi ønskede det.

Endelig: hovedretten var en god stor bøf.

Storyteller.