Tilbage til USA Sydvest forside

Fra Santa Fee til Roswell
Fort Sumner og Billy the Kids grav

Den 13. september 2017

Ved 9-tiden var vi færdig til at forlade hotellet og kørte ud på nye oplevelser.

      

   

Efter at have kørt et stykke tid tankede vi benzin, og forlod motorvejen for at køre mod syd ad den gamle route 66 (fra før 1937).

   

Landskabet ændrede sig.

       

   

   

   

Vi drejede igen mod øst for atter køre en kort strækning på motorvej.

   

Så drejede atter mod syd, til vores første mål: Fort Sumner.

   

Det var en lang lige strækning. Fra hvor billedet er taget til bakketoppen i det fjerne var der 14 km.

   

   

Ford Sumner ligger i en floddal, derfor var der i det område mere frodigt, end i de områder vi hidtil havde kørt denne dag.

   

Grunden til vi havde valgt at køre til Ford Sumner var, at vi ville se Billy The Kids Grav.

       

Det viste sig, at der i nærheden af graven var et spændende museum: Bosque Redondo.

    

Under Den Amerikanske Borgerkrig benyttede navajo indianerne lejligheden til at angribe bebyggelser i Rio Grande-dalen i New Mexico. Det medførte at myndighederne besluttede at tvangsforflytte navajoerne til et reservat på en gold strimmel jord ved navn Bosque Redondo ved Fort Sumner. Navajo indianerne levede i et stort område, men ved hjælp af omkring 100 Ute indianere lykkedes det at finde navajoerne. Man brændte deres jord for at udsulte dem i det nordøstlige Arizona og ødelagde dermed bl.a. 5000 ferskentræer, derudover dræbte man deres husdyr, ødelagde deres landsbyer og forurenede deres vand. Også en del Mesvalero Apaches blev tvangsforflyttet til reservatet.

   

   

11.500 navajoer blev samlet på et fort og tvunget ud på ”Den lange Vandring” på (400 miles) ca. 640 kilometer. Undervejs døde mange af underernæring og sult, kun ca. 8.500 kom frem til reservatet ved Fort Sumner.

  

    

I reservatet var forholdene også elendige. Udover de mange indianere boede der 500 soldater og 200 civile ved fortet. Det gav reservatet et befolkning på næsten 10.000 mennesker. Hæren forventede kun ca. 5.000 så der var mangel på mad, vand og husly. Bl.a. måtte indianerne grave huller i jorden for at finde læ.


I 1868 fik Navajoerne lov til at vende tilbage til deres oprindelige hjemlande i Four Corners regionen.


   

Den 30. august 1869 blev Fort Sumner forladt, og alt statslig ejendom blev fjernet eller solgt. Et år senere blev bygningerne solgt på auktion for 5000 $, og den nye ejer Maxwell (en velhavende landmand) flyttede ind i bygningerne. Han etablerede et velfungerende landbrug med masser af kvæg og får.
Efter hans død blev der oprettet en lille handelsstation med virksomheder, et posthus og en kirke udenfor fortet, det blev grundlaget for det nuværende Fort Sumner.

Maxwell havde genopbygget et 20-værelses hus ved det oprindelig Fort Sumner. Det var i dette hus, Billy the Kid blev dræbt i 1881. Huset lå på dette sted.
I 1887 blev alle bygninger ved det gamle Fort Sumner ødelagt, alt brugbart materiale blev demonteret og fragtet væk til brug for bygninger andre steder i New Mexico. I de efterfølgende år, har oversvømmelser ødelagt alt, hvad der ellers var af beviser for aktiviteterne på stedet.

  

Der var et lille picnic område ved museet, så vi spiste vores frokost, inden vi kørte hen til den gamle kirkegård for at se Billy The Kids grav.

   

   

   

   

Billy The Kids gravsten har været stjålet, derfor er graven nu blevet hegnet ind.

   

   

   

   

   

   

   

Det var atter en varm dag, men denne gang havde vi været heldige, at bilen kunne stå i skygge.

   

Vi kørte videre ned til byen for at besøge Billy The Kids museum.

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

Så kørte vi videre mod Roswell, der var nu 72 km kørsel inden vi atter skulle dreje.

       

   

Det er nok det mest øde sted vi har været. Vestjylland er tæt befolket sammen-lignet med denne strækning.
Vi følte os som Thorkild og Lønne alene i verden.

   

   

Efter lang tids kørsel mødte vi to biler, derefter kom der ind imellem en enkelt bil imod os. På strækningen på 72 km så vi i alt 8 biler, hvoraf den ene var en lastbil.

   

   

   

   

Efter 62 km. var der pludselig en plet, der var mere kuperet end resten af ruten, men hurtigt blev det atter fladt lignede de første mange km.

       

   

Da vi endelig drejede kom vi ud på en større vej, og der var noget mere trafik, så vi følte os ikke så alene mere.

   

   

   

Der var ind imellem nogle dyrkede marker og der kom lidt flere huse.

       

   

   

Da vi kom til Roswell kørte vi direkte til hotellet, hvor vi fik tjekket ind. Vi skulle have to overnatninger på hotellet. Der var ikke morgenmad på hotellet, men til gengæld havde vi et lille køkken udstyret med tallerkner, bestik og lignende, ja, der var også en opvaskemaskine.

      

   

Vi kørte hen til Farmers Country Market for at handle ind til aftensmaden samt til morgenmad de næste to dage.