Tilbage til USA forside

Gislev Rejser skriver i deres program:
2. dag. Sydpå til kunstnerbyen Carmel, hvor Clint Eastwood var borgmester.
Pause ved den smukke gamle Borromeo missionsstation fra 1771.
Tid til af slappe af ved Monterey Beach. Overnatning i Monterey.

Overnatning: HOTEL CARMEL MISSION INN

San Francisco - Carmel - Borromeo missionsstation - Monterey

Den 4. september 2008.

Første hele dag i Californien - Den gyldne Stat.

Vi stod op kl. 600 så vi var klar til busafgang kl. 800.
Turen gik først lidt nordpå for at få lidt mere med af Hovedvej 1 ned langs kysten.

Kirsten lancerede dagens melodi, denne dag Jørgen og Nollers grandprix melodi San Francisco.

  

På et tidspunkt holdt vi et fotostop.
Den strækning vi havde kørt på til da, vil blive lukket for buskørsel (store køretøjer) om ca. 1 år,
når en ny vej lidt længere væk fra kysten åbner.

     Vi kørte atter sydpå.
Ved en frugtbod gjorde vi holdt, et lille fint sted.

  
Der stod en del gamle landbrugsmaskiner på en mark ved siden af, og tæt på blev der plukket jordbær.


Badeværelset.

  
"Vores" bus, den ejes af et selskab, der opererer i de fleste stater.
Alle deres busser er indregistreret i Wyoming, da det er den billigste stat at registrere i.

              
Næste stop var Monterey, vi holdt en pause på 1½ time, så der var tid til en tur langs havet.
Vi så en del forskellige dyr, bl.a. pelikan, en sæl og en enkelt kolibri.

 

 

 

 

Vi fik at vide, vi var meget heldige med vejret, vi havde flot solskin, varmt og lidt vind.
Det er ikke ualmindeligt med 11º og tåge, hvilket vi kunne se, ved at flere af souvenirerbutikkerne solgte varme trøjer o.l.

 

  
Derefter kørte vi kun få km. til et kort stop ved Monterey Beach.

  

  

  
Lidt af "baren".

  
Fra Monterey kørte vi til Carmel, en hyggelig lille by, med masser af træer og blomster.
Vi gjorde holdt en god time, så Thorkild og jeg (Lønne) fandt et sted, hvor vi fik en skinkesandwich, med masser af skinke.

  

 
Kort fra Carmel centrum gjorde vi holdt ved Carmel Mission fra 1771, en af de 21 missionsstationer der blev bygget i Californien.

  

  
Mange fotograferede en kolibri, jeg fik også et enkelt billede.

  


Lige udenfor Carmel Mission står en af de klokker, der viser,
at lige her går Hovedvej 1 "El Camino Real" ovenpå den gamle sti, der forbandt missionsstationerne.

Den sidste lille køretur den dag, gik til vores hotel.
Kirsten havde lige en lille huskesang, hun syntes, vi skulle synge.
Den dag sang vi to vers, en for første dag, og en for anden dag:


Melodi: Maggedille - maggedulle - maggedej....

Tidlig op og så afsted - KLM dem fløj vi med
Gislev Rejser tog afsted til USA
Straks vi kom vi købte ind - både øl og vand og vin
Gislev Rejser rejser rundt i USA

Steinbecks skønne Monterey - Ud ved vandet "we must say"
Gislev Rejser rejser rundt i USA
Kønt og dejligt i Carmel - det blir´ svært at si´ farvel
Gislev Rejser rejser rundt i USA

Hver dag fremover kom der så yderligere et vers til, så vi kunne mindes, hvad vi havde set og oplevet.

  
Som sidste nat store brede senge.
Badeværelset her var meget flot.
I stedet for Biblen lå: "The Teaching of Buddha" i natbordsskuffen.


Inden aftensmaden gik vi en lille tur.

   
Aftensmaden var lækkert og veltilberedt, helt modsat det vi fik aftenen før.