Gislev Rejser skriver i deres
program:
4. dag. Spadseretur i Hollywood.
Gennem filmbyen Hollywood med tid til en spadseretur ad Walk of
Fame.
Østpå til Mojave-ørkenen, igennem
Joshua Tree National Park med mærkeligt
formede 10-15 m. høje træer.
Enestående klippeformationer og et rigt dyreliv.
Overnatning i Twentynine Palms - en særpræget ørkenby med 29 palmer!
Overnatning: BEST WESTERN GARDEN INN & SUITES
Lørdag den 6. september 2008.
Morgenmad i lobbyen kl. 600.
Kl. 700 kørte vi
fra hotellet.
Først en tur op til Santa Barbaras største træ, det er plantet i 1876.
Det var det træ, Thorkild og jeg fotograferede dagen før, i en anden vinkel og
belysning.
Så kørte vi langs palmepromenaden (der er 8 km.) mod Hollywood.
Det var lørdag og nok medvirkende til, at vi undgik køer på motorvejen, så det gav os god tid i Hollywood.
Hollywood ligger jo i Los Angeles - Los Angeles er lidt større end Sjælland og har 16-17 millioner indbyggere.
Vi standsede tæt på Hollywood
Boulevard, og gik op til et sted, hvor vi kunne se de store bogstaver HOLLYWOOD.
Det er ikke ualmindeligt, at der er så meget smog i byen, at man ikke kan se de
berømte bogstaver.
Derefter gik vi ned ad den
trappe, alle de kendte kommer opad, når de skal til Oskar uddeling.
Vi prøvede også at gå opad
trappen.
Vi gik hen til det Kinesiske
Teater, hvor der er masser af fod- og håndaftryk.
Også et enkelt næseaftryk.
Til slut gik vi en tur op og
ned ad gaden, og så på stjernenavne på fortovet.
Sheriffer med stjerner!
Vi kørte videre til Beverly
Hills,
forbi de meget dyre huse med flere meter høje hegn og hække videre til Rodeo
Drive, hvor vi gjorde holdt.
Det var den gade Julia Roberts handlede ind i i filmen "Pretty Woman".
Vi syntes, det var tilstrækkeligt at kigge på butikkerne, og købte intet.
For enden af gaden ligger
Beverly Wilshire Hotel, det var en suite øverst oppe, der blev benyttet i samme
film.
Da vi kørte derfra, fik vi dagens melodi, selvfølgelig "Pretty Woman".
Bussen kørte derefter ned i Los Angeles centrum.
Vi holdt kort for at
fotografere ved koncerthuset: Walt Disney Concert Hall.
Det blev bygget, efter at Lillian Disney, Walt Disneys enke, donerede 50
millioner $ til et koncerthus.
Det var dog langtfra nok til anlægsudgifterne, ved afslutningen i 2003, blev
det anslået, at den samlede udgift var 274 millioner $.
Alene garagen kom til at koste 110 millioner $.
Så kørte vi ud af byen, da den jo er meget stor, tog det lang tid.
Der er i Californien lavet en
lov, der gør, at på nogle motorvejsstrækninger må man kun køre i det
yderste spor, såfremt man er flere i bilen.
Så kan alle de fører, der sidder alene i deres bil og holder stille eller næsten
stille i myldretiden - bruge tiden til at overveje,
om man evt. kunne finde nogle at køre sammen med, og derved få lov at køre i
den bane, hvor trafikken glider forbi.
Da vi jo var mange i bussen, havde vi flere gange på vores tur glæde af den lov.
Vi kørte gennem et sted, hvor
der er motorveje i flere lag.
Det var blevet frokosttid, bussen holdt ind et sted, hvor der var en del forskellige muligheder, for at købe noget at spise.
Thorkild og jeg gik på
Denny´s og fik et par Club Sandwich.
På et tidspunkt kørte vi
forbi et meget langt godstog.
Da vi kom til den forreste ende, viste det sig, at det blev trukket af 4
lokomotiver.
Senere så vi et tog, hvor der var 5 lokomotiver til at trække vognene.
Thorkild talte vognene, på et af de tog vi så, der var 120.
Så pludselig, et par timer efter at have været midt i millionbyen Los Angeles, var vi ude i ørkenen.
Et område hvor der står ca.
4.000 vindmøller.
Små møller i forhold til de vindmøller der bliver bygget i dag.
Vi kørte gennem Yucca Vally,
hovedbyen i ørkenen.
Stenbunken er ikke
menneskeskabt.
Der er 54 nationalparker i USA,
de strækker sig over 350.000 km2, og over halvdelen af dem ligger i
den vestlige del af landet.
På vores tur skulle vi besøge 6 af dem; den første var på denne dag:
Joshua Tree National Park.
En ørken med hovedsagelig Joshua træer og sjove sten/klipper.
Der var varmt 43º C. - men en helt fantastisk oplevelse.
Yucca - en plante indianerne
havde megen nytte af. Trevlerne blev brugt til at lave reb af, flette kurve m.v.
Blomsten kan spises frisk, frøstanden kan spises eller bruges til at lave te
af.
Trods varmen lever der dyr,
Thorkild var heldig at få et billede af en Jackrabbit og en Antelope Ground
Squirrel.
Campingplads.
Tilbage i bussen sang vi vores
huskesang, nu med 4 vers.
Dagens nye vers:
Så i Hollywood vi gik -
Stjerner under fødder fik
Gislev Rejser rejser rundt i USA
Og i ørkenen vi så - træer med sjove grene på
Gislev Rejser rejser rundt i USA
Vi kørte til Twentynine Palms.
En by i en oase i ørkenen,
der skulle vi overnatte.
Vel installeret på hotellet
satte Lønne sig for at skrive dagbog, Thorkild gik en lille tur i området, og
kom glad tilbage.
Han mente bestemt, han havde fået et billede af en Road Runner (dem fra tegnefilmen),
men ved nærmere eftersyn viste det sig,
at det var en Gambels Quail - den siger også noget, der ligner: "Mid mid".
Fra hotellet og ind mod byen.
Som de fleste andre hoteller vi
sov på, var der ikke restauration på hotellet,
men her var problemet det, at der heller ingen var i selve byen.
En kone, Robin, havde
derfor lavet mad til os hjemme i sit lille køkken.
Men bussen måtte ikke køre om aftenen (køre-hviletid),
så derfor blev der dækket op ved swimmingpoolen, og Robin kom til os med
maden.
Robin klar med flødeskumssprøjten
til vores dessert.