Gislev Rejser skriver i deres
program:
5. dag. Colorado River.
Langs Coloradofloden til
Havasu
City.
Havasu-søen opstod som vandreservoir for Los Angeles.
Senere købte en amerikaner den gamle "London Bridge", som var ved at
synke i Themsen
og fik den genopbygget i Arizona-ørkenen.
Mod Grand
Canyon, hvor vi har de næste 2 overnatninger.
Overnatning: BEST WESTERN GRAND CANYON SQUIRE INN
Søndag den 7. september 2008.
Også denne dag stod vi tidligt op for at være klar til afgang kl. 700.
Morgenhimmel.
Vi kørte afsted østpå ad
rute 62, en lang lige landevej gennem ørkenen.
Efter ca. 1 time, drejede vi til venstre, og så var der atter en lang lige
landevej gennem ørkenen.
Pludselig var vi nødt til at
stoppe:
der holdt en lastvogn på tværs af landevejen.
Chaufføren havde forsøgt at
lave en u-vending,
niveauforskel og anhængerens støtteben gjorde, at han trods ihærdige
forsøg,
ikke kunne komme videre ved egen hjælp.
Imedens de fleste af os, så
nærmere på chaufførens forsøg på at komme videre,
gik Thorkild en lille tur i ørkenen.
På den anden side af
lastvognen, holdt der en mobilhome.
Den var 38 fod lang, 2 fod kortere end den bus vi kørte i.
Vi fik lov at komme ind og se
den indvendig.
Endelig en lille time efter vi
var "strandet" kom der assistance i form af en kranbil,
og i løbet af 10 minutter var lastvognen trukket fri.
Så var kranbilen punkteret på
det ene forhjul,
men den holdt pænt i vejkanten, så der var fri vejbane igen.
Efterfølgende var der en
regning til lastbilchaufføren,
600$ for at blive trukket fri og
300$ i bøde for at spærre vejen.
Vi fortsatte vores færd gennem
ørkenen,
og efter yderligere ½ time krydsede vi Coloradofloden,
og kom dermed ind i Arizona.
Vi kørte lidt langs floden, og
gjorde derefter holdt nede på en campingplads,
for lige at dyppe tæerne i Coloradofloden.
Thorkild med fødderne i vand.
Lønne med fødderne i vand.
En lille loden ukendt fyr.
Campingpladsen.
Da vi atter kørte videre,
læste Kirsten et afsnit fra John Steinbecks Vredens Druer op for os.
Coloradofloden er dæmmet op
mange steder.
Vi gjorde holdt ved Havasusøen, der er dannet som følge af en dæmning.
Der står den gamle London Bridge.
En amerikaner købte den, fik den skilt ad,
bragt til Amerika og samlede en igen ved siden af søen.
Derefter gravede han en kanal, således at der kom vand under broen.
Thorkild og jeg gik en tur over
broen, og lige på den modsatte side af broen,
fandt vi en bar med eget bryghus - der skulle Thorkild ind.
Han kunne lige nå at smage en
enkelt øl, inden vi skulle tilbage til bussen.
Vi kørte videre i ørkenen, den havde skiftet karakter, med lidt anden beplantning.
Kirsten fortalte os om Route 66s
historie - den skulle vi køre på efter vores frokost.
Vi holdt ind et stort sted, med forskellige muligheder for køb af frokost.
Thorkild gik på Taco Bell, men
da Mexicansk mad ikke er noget for mig (Lønne),
købte jeg en sandwich i en kiosk, sandwichen blev spist senere i bussen.
Jeg benyttede frokostpausen til at fotografere lastbiler på et transportcenter
lige ved siden af den parkeringsplads, hvor vi var blevet sat af.
Vi gjorde holdt hos Hackberry.
Billederne taler vist for sig selv.
Endnu et langt tog.
Videre under vores kørsel på
Route 66 hørte vi dagens melodi:
"Get Your Kicks on Route 66" af Bobby Troup.
Vi standsede også kort i Seligman.
Inden vi kom frem til hotellet,
sang vi vores huskesang,
denne dag med to nye vers:
Så kom der et ekstra vers -
for en lastvogn kom på tværs
Gislev Rejser rejser rundt i USA
I den varme ørken tør - Tog vi det med godt humør
Gislev Rejser rejser rundt i USA
Efter ørkens tørre sand -
Coloradoflodens vand
Gislev Rejser rejser rundt i USA
Fred og ro og ingen stress - Ud på Rute seksogtres
Gislev Rejser rejser rundt i USA
Vores ufrivillige holdt i
ørkenen, havde forsinket os en del,
så denne dag var der ikke tid til en gåtur inden aftensmaden.