Gislev Rejser skriver i deres
program:
13. dag. Gammel guldgraverby.
Besøg i en gammel guldgraverby inden vi kører mod USA´s
smukkeste by San Francisco.
De næste 3 dage på hotel i San Francisco.
Overnatning: HOLIDAY INN FISHERMAN'S WHARF
Mandag den 15. september 2008.
Ved et tilfælde, fandt vi ved
morgenbordet ud af, at en af vore rejsefæller, får de samme piller som jeg,
han havde rigeligt med, og ville gerne dele med mig; så var det
problem løst,
og vi slap for læge- og farmaceutbesøg.
Derefter var det passet, der var et problem, jeg ville jo gerne hjem igen.
Hotellets ejer, der om aftenen
havde hjulpet os med at lede i området omkring hotellet,
vi håbede jo på at finde tasken eller noget af dens indhold.
Da Kirsten skulle ringe til
konsulatet, ang. mit pas, kom vi først afsted 820, 20 min. senere
end planlagt.
Konsulatet i San Francisco havde
omstilling til Sacramento.
De passede telefonen i nogle dage, vidste ikke hvorfor; så Kirsten besluttede,
at det var for usikkert, at satse på konsulatet i San Francisco
ville åbne, inden vi skulle hjem,
og vi skulle derfor en lille omvej over Sacramento senere denne dag.
Vi kørte forbi Don Pedro Lake
søen indeholder: en vingård, en guldgraverby og to dæmninger.
I Columbia holdt vi 1½ times
pause, og Kirsten opførte sig som en guide fra Ung Rejser:
hun lokkede alle på druk!
Det foregik i en saloon der stort set står som oprindeligt.
Bemærk det gamle Californiske
flag på væggen.
Dag 3 er der et billede af deres nuværende flag.
Ikke alle forstår at drikke
med måde. :-)
Derefter var det meningen vi
skulle prøve at vaske guld,
men der var ikke "åbent",
så vi måtte nøjes med at rode lidt rundt i det grus der var i vandet, uden de
rigtige redskaber.
Så kørte vi, udenfor det
oprindelige program, mod Sacramento for at få lavet et nødpas til mig.
Vi havde kun kørt kort fra
Columbia, da der blev meget varmt i bussen.
Det viste sig at Air Condition anlægget var gået i stykker.
Efter et par genstart uden held, var Glen (chaufføren) ude at se på det:
der var knækket en rem.
Der var godt nok en reserverem i bussen, men ingen værktøj til monteringen.
Vi kørte nogle km. i varmen,
og tro mig, når der er meget varmt udenfor,
bliver der utrolig meget varmt i en
bus med lidt over 30 personer.
Vi kørte ind til en
tankstation, der lånte vi det nødvendige værktøj,
den nye rem blev monteret, og vi kørte videre mod Sacramento i en afkølet bus.
Bussen læssede os alle af i
Old Sacramento, og medens resten af bussen holdt frokost,
gik Kirsten, Thorkild og jeg på pasjagt.
Først skulle jeg have et
pasfoto, og hvor får man lige det, i en by man aldrig har besøgt før.
Vi spurgte i cityguide om vej - og heldigvis for det - han fulgte os under
motorvejen,
til et helt anonymt hus og op på 3. sal;
der var et immigrationskontor, hvor man kunne få taget pasbilleder.
Vi blev betjent af en dame, hvis mor var tysker, og hun talte flydende tysk,
men vi holdt os nu til det engelske.
Derfra gik vi tilbage til Old
Sacramento til konsulatet, der var et anneks til et advokatkontor.
Da Kirsten havde talt med Dorte
(der ekspederede os) om morgenen, var forarbejdet gjort,
så i løbet af ca. 20 min. fik vi udarbejdet et nødpas til mig, det kostede
41$.
Da de andre havde spist frokost,
medens vi havde travlt, var der ikke tid til det store madkøb,
på Kirstens initiativ blev der lige tid til en is, det var det vi hurtigt kunne
finde,
og så tilbage til bussen for at køre mod San Francisco.
I bussen hørte vi dagens
melodi:
If you are going to San Francisco.
Derefter fortalte Kirsten om
den kommende dags program, og vi sang vores huskesang, nu med et nyt vers:
Columbia: det vilde vest - guld
og cowboys højt til hest
Gislev Rejser rejser rundt i USA
Så på bar til morgen-øl - Guiden sir´ "værsgo at skyl"
Gislev Rejser rejser rundt i USA
Der er gang i byggeriet, af en jordskælvssikret
bro.
Aftensmaden spiste vi på
hotellet.
Derefter gik vi en tur i Fisherman's Wharf, der lå tæt på hotellet.