Tilbage til De Vestindiske Øer forside
Tirsdag den 9. februar 2010.
Afrejse fra New York kl. 06.55 med American Airlines via Miami til St. Thomas, ankomst ca. 11.55. transfer til Hotel Emerald Beach for indkvartering. Informations-møde afholdes på hotellet. Om aftenen er der middag i hotellets restaurant. |
Endnu en dag hvor vi stod tidligt op. Kl. 3.30 var der telefonvækning, og kl. 4.30 var vi alle ude ved bussen, som var kommet. |
Vi kørte til lufthavnen for at tjekke ind
hos American Airlines, og stod i kø i over en
time for at tjekke ind. Derefter stod vi igen i
kø i lang tid for at komme igennem Security. Det
var meningen vi derefter skulle have vores
morgenmad, men der var kun 15 min. til vi skulle
være med gaten, så der var lige tid til at
købe en sandwich, vi kunne tage med, og spise om
bord på flyet. - Lidt forsinket lettede vi 7.20.
Om bord fik vi endelig tid til at spise den sandwich vi havde købt som morgenmad. Der var ikke servering af mad på flyet - kun drikkevarer. |
Kl. 11.45 landede vi på St. Thomas. Vi blev budt velkommen med en lille smagsprøve på noget af deres rom, hvorefter vi hentede vores bagage. Vi kørte så (i meget få minutter) til hotellet. |
Værelserne var endnu ikke klar, så vi startede med at vente i lang tid. Efter nogen tid fik vi nogle formularer der skulle udfyldes og de fleste fik værelser. Der blev stillet et rum til rådighed, hvor vi kunne stille vores bagage. Så vi skiftede til mindre tøj, og købte noget frokost - med udsigt til palmer, strand og vand. |
Den første øl på St. Thomas. |
Efter frokosten var vores værelse stadig ikke klar, så vi gik en tur op til en lille købmand et stykke fra hotellet og fik købt lidt forskellige drikkevarer. Endelig 15.50, lidt efter vi var tilbage på hotellet, kunne vi få vores værelse. |
Et dejligt værelse med en fantastisk udsigt og en lille altan. |
Thorkild får "den første sol". |
Kl. 17.30 holdt Solveig et informationsmøde, hvor hun fortalte lidt om, hvad vi kunne opleve de kommende dage, samt en del praktiske oplysninger. |
Derefter var der aftensmad, imens vi sad der, kom "Oasis of the Seas" forbi, verdens største krydstogtsskib, den havde haft en dag ved kajen mellem hotellet og Charlotte Amalie. |