Tilbage til De Vestindiske Øer forside

Udflugt til Buck Island

Torsdag den 18. februar 2010.

Efter morgenmaden kan De følge med rejselederen med på en spændende sejltur med båd til Buck Island. Turen varer 4 timer og der er instruktion i snorkling og alt udstyr (finner, maske og snorkel) kan lånes på båden. At snorkle er en helt fantastisk fornemmelse. Man svømmer rundt og oplever det farverige undervandsrige med masser af koraller og farverige fisk. Hvis ikke man vil forsøge sig som Jacques Costau er sejlturen langs kysten en oplevelse i sig selv. Efter snorkleturen lægger vi til ved øen og der vil være mulighed for, at bade inden den flotte sejltur tilbage.
Om aftenen er middag på hotellet inkluderet.

   

   

Morgenmad.

Efter morgenmaden tog de fleste af os med taxi til Christiansted, for at deltage i en bådtur til Buck Island, med mulighed for at snorkle.

   

Da vi gik om bord kom alle vores sko i en sæk. Skibets kaptajn instruerede os i sikkerhedsudstyret om bord, præsenterede besætningen og vi sejlede ud.

   

   

   

Vi fik udleveret maske, snorkel og finner. Vi skulle også alle benytte svømmevest.

   

   

   

Ude ved korallerne blev båden bundet til en bøje, der må ikke kastes anker i vandet.

Vi skulle alle først have en guidet tur rundt, derefter måtte vi snorkle frit to og to.

   

   

    

Thorkild havde et undervands engangskamera med på turen, men det var svært, at være nybegynder, have finner på fødderne for første gang og samtidig fotografere.

   

   

   

   

   

   

Der var afsat en time til at snorkle (alt for kort tid) derefter sejlede vi ned langs øen, og lagde til. Vi kunne så gå i land lidt eller evt. tage en svømmetur. Vi gik i land, men lod vore kameraer blive ombord, idet vi skulle svømme/vade i land. Vi gik en tur langs vandet, det var simpelthen en herlig Bounty strand. Rundt om pynten kom vi ret tæt på nogle pelikaner, men kameraet var jo ikke med.

   

   

  

   

   

   

   

       

   

Efter noget tid skulle vi atter om bord og vi sejlede tilbage til Christiansted.

Vi fik vores sko/sandaler og kørte tilbage til hotellet. Der opdagede Christian, at han havde to forskellige sandaler på, en str. 43 og en str. 45.

Vi købte os en sandwich med pomfritter som vi spiste på terrassen - og så på regnvejr imens, det blev dog kun til en meget lille byge. Resten af eftermiddagen gik med afslapning og snorkling blandt farvestrålende fisk og små fisk i stimer.

   

       

Inden aftensmaden samledes vi alle og fik instruktioner vedr. vores afrejse dagen efter fra St. Croix til Miami.