Tilbage til Vietnam forside

Hué

DAG 7 HUÉ
Ankomst til Hué, Citadellet, Thien Mu-pagoden, sejltur på Parfume-floden, Kejser Tu Ducs og Ming Mangs gravmausoleer og lokalt marked Tidligt om morgenen ankommer vi til Hué i det centrale Vietnam ca. 660 km syd for Hanoi.
I 1687 gjorde selve vietnameserne Hué til hovedstad og fortsatte deres udvidelse videre ind i Cham-territoriet. Og Hué forblev hovedstad under Nguyen-dynastiet, som havde 13 kejsere, hvoraf den sidste regerede indtil 1945.
Nguyen-dynastiet efterlod sig en kejserlig by med citadeller, paladser, gravmæler og templer i et fredfyldt landskab, som grænser op til Parfume-floden. Og Hué har i dag genvundet sin kejserlige aura og er en rolig, fredfyldt og afslappet by at besøge. De tilbageblevne franske kolonihuse og villaer, de stille gader, de afsidesliggende gravmæler og pagoder, som har undsluppet ødelæggelse – alt dette giver Hué en enestående og fredfyldt atmosfære.
Ved ankomsten kører vi til hotellet, hvor vi spiser morgenmad inden vi tager hul på dagens spændende udflugtsprogram.
Første stop er det Kejserlige Citadel. Skabt med ”Den Forbudte By” i Kina som forbillede, har Citadellet en yderafgrænsning bestående af omkringliggende mure med en højde på 9 meter og en længde på 11 kilometer, samt et væld af udkigstårne, 10 porte og en voldgrav. Og tidligere var det et nærmest uindtageligt fæstningsværk. Byggeriet blev påbegyndt af kejser Gia Long i 1804, og blev udbygget yderligere af efterfølgende generationer. Desværre blev det til gengæld praktisk taget ødelagt under Vietnam-krigen og især Tet-offensiven i 1968. I dag er UNESCO involveret i den massive opgave med at genopbygge Citadellet.
Herefter tager vi til Thien Mu-pagoden, hvis 21 meter høje tårn er en af de mest berømte bygninger i hele Vietnam. Pagoden, som er placeret på et udkigstårn med udsigt over Parfume-floden, kan dateres til 1601. Selve det syv etager høje, ottekantede tårn blev dog først bygget i 1844 af kejser Thieu Tri. Hver etage symboliserer et af Buddhas tidligere liv. Pagoden er et charmerende og fredfyldt sted med falmede lyserøde mure og kløverfarvede skodder, som åbner til en lerstensbelagt gård med bonsai, frangipani- og azaleatræer i bronze- og porcelænskrukker. Ligeledes finder man fyrretræ, ceder og andre stedsegrønne træer. Det var endvidere herfra den kendte 66-årige munk, Thich Quang Duc, rejste til Saigon den 11. april 1963, hvor han på et gadehjørne satte ild til sig selv og døde i protest mod Præsident Diems politik. En handling der nåede verden rundt takket være fotografierne derfra. Den lille Austin bil, som han brugte til rejsen, er parkeret i en af pagodens bygninger.
Videre går det nu med båd langs Parfume-floden. En spændende sejltur, hvor vi har mulighed for at se lidt af livet på og langs floden. Målet er gravmælet for både kejser Tu Duc og Ming Mang længere oppe ad floden.
Kejser Tu Duc regerede fra 1847 til 1883. Det længste tidsrum for en Nguyen-hersker. Gravmælet ligger kejserligt omgivet af fyrretræslunde. Men på trods af at alle 200 arbejdere, som transporterede hans afdøde krop til graven, efterfølgende blev henrettet for at undgå gravrøvere, er hans jordiske rester ikke mere ved gravmælet.
Selv om hvert gravmæle langs Parfume-floden har sine helt egne kendetegn, er de alle bygget op omkring fem fællestræk, der blandt andet inkluderer stenskulpturer af elefanter og krigere, et lille tempel til tilbedelse af kejseren og selvfølgelig selve graven med de jordiske rester.
Minh Mangs grav er sandsynligvis den af dem alle, der udstråler mest storhed. Det store kompleks omfatter 40 bygninger, der alle er arrangeret symmetrisk gennem det naturskønne område. Selve graven ligger for enden af den lange række af bygninger på toppen af en bakke i en halvmåneformet sø. Graven er omkranset af en høj, cirkulær mur, der skal symbolisere solen.
Vi kører med bus tilbage til Hué og dagens sidste besøg er på Dong Ba-markedet, som er kendt for at have de smukkeste kegleformede hatte i hele landet. Her møder vi endvidere lokalbefolkningen på tæt hold, oplever markedsstemningen og får mulighed for at gøre en god handel.
Alt kan købes fra kød, fisk, ris, samt frugt og grønt til hatte, smykker, bambusprodukter og lokalt kunsthåndværk. Men husk at der skal ”pruttes” om prisen.
 Der er denne dag inkluderet morgenmad og frokost.
Lørdag den 12. marts 2011

Efter en lang nat begyndte "toget" at vågne ved 6-tiden. Vi passerede tidligt om morgenen den 17. breddegrad, grænsen mellem nord og syd da Vietnam var delt.

Dong Ha (7.10) - sidste station før Hué.

   

   

Ca. kl. 8.00, noget senere end forventet, ankom vi til banegården i Hué.  Der ventede en ny bus med chauffør, busdreng og lokalguide. Vi kørte direkte til det hotel, hvor vi skulle bo; der var bestilt morgenmad til os, et rigtig lækkert morgenbord.

Da hotellet var fuldt booket kunne vi ikke få vores værelser før senere på dagen, men vi benyttede toiletterne til at friske os lidt op, og skifte til koldere tøj, for der var betydeligt varmere i Hué, end i det nordlige Vietnam.

Vi skulle på en lille rundtur. Vi startede med at køre ned til Parfumefloden, hvor vi sted ombord på en båd. Vi sejlede op til Thien Mu pagoden.

           

   

Båden var foruden turistbåd familiens hjem.

       

   

   

Imens vi sejlede blev vi præsenteret for diverse salgsobjekter.

       

   

   

   

Vi besøgte pagoden og nød samtidig det gode vejr.

        

Phuoc Duyen templets ottekantede tårn med syv etager, hver etage repræsenterer en af Buddahs reinkarnationer.

   

   

   

Thorkilds jagt på billeder af sommerfugle på denne tur startede der.

   

   

   

   

Det var denne Austin munken Thich Quang Ducs kørte i da han i 1963 kørte til Saigon og satte ild til sig selv i protest mod præsidentens politik.

        

   

       

    

   

   

Forgyldt smilende Buddah.

Kø for at komme ind og røre ved skildpadden, det skulle give held/lykke.

   

Bryllupsfest.

   

Vi kørte videre til Citadellet i Hué.

   

   

Vi gik rundt en times tid og løbende fortalte Louise om stedet og livet på stedet da det var beboet af kejsere.

    

   

   

Der findes elefanter naturligt i Vietnam.

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

       

       

   

   

 

   

   

   

   

   

   

Det var blevet frokosttid, så vi begav os hen til den restaurant, hvor der var bestilt mad til os.

   

   

   

   

   

   

   

   

       

   

Efter frokosten var det meningen, vi skulle besøge gravmæler for to kejsere. Louise foreslog at vi så den ene, og så tog dan anden næste morgen; det syntes vi alle var en god ide, da vi var godt trætte, og gerne ville ind på hotellet og få et bad og slappe af.

Vi kørte så til Minh Mangs grav, langs det sidste stykke, hvor vi gik, var der en del familier der forsøgte at sælge bananer og "kyllinger" til os, det lød som en hel sang, når de udbød deres varer.

   


Selve graven kunne vi ikke komme hen til; der bliver kun åbnet for lågen til gravhøjen en dag om året.

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

Thorkild og et par mere gik helt op til lågen, for at få et kig ind til gravhøjen.

   

   

   

   

På vejen tilbage købte vi lidt bananer, det var den salgs der virkelig smagte af noget.

   

Aftensmaden skulle vi selv finde ud af. Vi gik på en fransk restaurant, der lå tæt ved hotellet, og fik os en bøf til afveksling fra det vietnamesiske mad.