Saigon

DAG 12 SAIGON
Cao Dai Templet, Cu Chi-tunnellerne, afskedsmiddag og hjemrejse til Danmark
Efter en sen morgenmad kører vi til Cao Dai templet omkring 90 km nordvest for Saigon. Templet er centrum for en særlig religiøs gren af de gamle oprindelige religioner – caodaisme. Og den er nærmest et religiøst potpourri, der har lånt lidt fra hver af alle de store vietnamesiske religioner. På samme måde har caodaismen sin helt egen og meget særprægede arkitektur. Efter at oplevet dagens messe i templet, fortsætter vi til Cu Chi-tunnellerne.
Cu Chu-tunnellerne, som strækker sig i et imponerende 250 kilometer langt net, er et bevis på den enorme opfindsomhed og idérigdom, som er så karakteristisk for vietnameserne. Det var herfra, at nordvietnameserne førte deres guerillakrig i syd, og vi vil kunne se de hemmelige faldlemme, underjordiske køkkener, beboelsesområder, hospitaler og møderum. Hvis nogle har mere lyst til at blive oppe på landjorden, er der mulighed for at se udgravede områder oppefra. Rejselederen vil udførligt forklare om længde og ”sværhedsgraden” af tunnellerne, inden vi bevæger os ind i dem.
Tilbage i Saigon forlader vi vores hotel, og inden vi kører til Saigons lufthavn nyder vi en skøn afskedsmiddag på en af byens mange gode restauranter.
Der er denne dag inkluderet morgenmad, frokost og aftensmad.

Torsdag den 17. marts 2011

Denne dag tog vi af sted allerede kl. 7.00. Det tidlige tidspunkt var for at besøge Cu Chi tunnellerne inden der blev for varmt og inden der kom for mange andre turister.

Vi kørte af sted i Saigons (Ho Chi Minch Citys) morgentrafik; et mylder af scootere og biler.

Efter ca. 1½ times kørsel var vi fremme ved Cu Chi Tunnellerne. Vi startede med at få en kort information om tunnellerne, hvorledes de blev gravet ud, indretningen og brugen af dem.

Derpå så vi forskellige indgange ned til tunnellerne.

Udluftningshul.

En demonstration af forskellige fælder som Viet Cong lavede af forhåndenværende materialer.

Demonstration af hvordan Viet Cong lavede deres våben, af bl.a. sprængstof fra udetonerede bomber.

Bildæk-sandaler.

Til slut kunne de, der havde lyst, prøve at få en lille tur i en tunnel. Tunnellen var på en strækning udvidet, idet de originale er 50 cm. bred og 120 m. høj, turistudgaven er 70 cm. bred og 1,50 m. høj. Dog var der steder, hvor den var lidt lavere.

Alle der prøvede at komme i tunnellen gik 20 meter, undtagen Thorkild - han skulle have det hele med, så han gik samtlige 100 meter der var mulighed for os at gå. Der var en udgang for hver 20 meter, hvor jeg så efter ham, men han fortsatte. Til slut kom han ud ved "hospitalet".

Guiden tog nogle billeder af Thorkild i tunnellen.

En af de udgange, hvor vi spejdede efter Thorkild.

Et eksempel på et Tunnel-køkken. "Skorstenen" havde udmunding et godt stykke fra køkkenet for ikke at afsløre tunnellen.

Vi fik alle et stykke Joga og en lille kop te. Joga var noget af det Viet Cong dyrkede og spiste. De skulle være selvforsynende med mad.

Så kørte vi tilbage til Saigon, og tog igen nogle billeder ud af bussens vinduer, derfor er de ikke helt skarpe.

Plantage med gummitræer.

Overalt hvor vi rejser, støder vi på Mærsk skibe eller containere.

Vi fik vores frokost, hvorefter der ikke var mere på programmet før kl. 19.00.

Hotel Rex, det var der journalisterne havde deres "hovedkvarter" og sendte nyheder hjem fra under Vietnam-krigen.

Vi (Thorkild og Lønne) startede med at gå en tur på hovedpostkontoret for at få sendt de sidste to postkort. Der findes næsten ingen postkasser i Vietnam, så alle vores postkort blev sendt fra posthuse.
Vi sendte postkort af sted tre gange, imens vi var derude. Da vi kom hjem, erfarede vi, at alle postkort ankom samme dag hos modtagerne.

Vi havde fået adressen på den Amerikanske Ambassade; vi troede det var adressen på den ambassade amerikanerne forlod i 1975, så der gik vi hen. Det viste sig at være det nuværende konsulat, så den tur kunne vi have sparet.

På vejen derhen kom der en kraftig regnbyge - på ingen tid havde næsten alle der kørte på scooter fået et regnslag på, enkelte sad tre personer på en scooter under ét regnslag.

Vi fandt ly for regnen under et halvtag ved en kontorbygning. Vi og nogle andre turister der søgte ly måtte godt være der. Men de lokale der søgte ly, fik , af det personale der stod udenfor bygningen, besked på at køre igen.

Vi besøgte War Remnants Museum. Der var en guillotine, den indførte franskmændene. Men ellers var det hovedsalig effekter var Vietnam-krigen der fyldte museet. Der var bl.a. en stor afdeling om eftervirkningerne af Agent Orange.

På vejen tilbage til hotellet købte vi lidt vand.

Kl. 19.00 kørte vi til den restaurant, hvor vi skulle have vores afskedsmiddag.

Inden vi kørte til lufthavnen, var vi lige forbi hotellet, så de, der havde forlænget deres tur med nogle dages badeferie, kunne slippe for en tur til lufthavnen.

Boarding på flyet begyndte tidligere end planlagt iflg. vores billetter, og vi kom af sted i god tid. Efter start fik vi en kyllingesandwich.

Efter en times flyvning mellemlandede vi i Bangkok; nogle passagerer skulle af og nye skulle på flyet. Ind imellem var der en lynrengøring, 10 personer vrimlede omkring os i den afdeling vi sad, og flyet var klar igen.