Tilbage til det nordvestlige USA forside

Seattle

Den 28. august 2015.

               

Der var en lille altan til vores værelse. Udsigten var dog ikke den mest spændende.

   

Pølsevogn.

Efter morgenmaden gik vi en lille tur op til AVIS udlejningen der lå tæt ved. Vi ville se om den bil vi skulle have næste dag var kommet.

   

Udenfor AVIS kontoret holdt der to mulige kandidater, så vi gik ind for at høre om, hvilken af dem vi skulle have - og heldigvis for det. Dette kontor skulle lukke ned denne dag og ville være lukket dagen efter. Derfor skulle vi hente vores bil 2 gader længere væk. Men fordi den var forudbetalt, skulle vi først ringe til et nummer, så bilen ville bliver flyttet derhen, hvor vi skulle hente den.

Men, nu vi var kommet ind, kunne vi også vælge at få bilen allerede i dag - bilen kunne så blive stående udenfor på deres parkeringsplads til vi ville hente den, enten om aftenen eller dagen efter, det ville ikke komme til at koste os ekstra. Det valgte vi selvfølgelig.

Det var en Kia Sorento 4 WD vi skulle køre i, og efter at have ordnet papirerne gik vi ud for at se på bilen. Det viste sig der var lidt skrammer og ridser som ikke var på den skadesseddel vi havde skrevet under på, så vi fik lige dem tilføjet, inden vi gik tilbage til hotellet.
Vi spurgte efter en instruktionsbog til bilen, men det fik vi at vide, at der ikke var. Der blev da svaret på vores spørgsmål, men de var ikke meget for at yde service.

Lidt senere gik vi en tur ud i byen. Først fandt vi os en AT&T butik. Vi skulle have et amerikansk Sim kort, så vi havde en lokal telefon i de tre uger vi skulle være her.

   

Derefter gik vi ned til Pike Place Market, hvor vi osede lidt rundt.

   

   

Den første Starbucks, der er fra 1971 ligger i det område, og der skulle vi selvfølgelig ind og have en kop kaffe/te; den ide var der også mange andre der havde fået.

   

   

   

   

Da vi gik videre i byen, så jeg (Lønne) en garnbutik, der måtte jeg lige en tur forbi, og jeg fik da også købt lidt strømpegarn og en del strikketilbehør.

Jeg gav Thorkild ”fri” ½ time, så jeg havde tid til at ose lidt rundt. Den tid benyttede han så til at finde et lille bryggeri med spisested, hvor vi kunne købe vores frokost.

   

       

       

   

   

Inden turen havde vi læst om, at man kunne komme ned under byen, og se resterne af nogle af bygningerne, fra før den store brand i Seattle 1889. Den nye by blev bygget ovenpå den gamle, således at det vi nu kunne komme ned at se, der nu var kælder, var før branden stueetagen i bygningerne. Den gamle by strækker sig under 32 blokke, og bliver mange steder brugt som kælderrum til butikslager o.l.
Vi havde besluttet, at såfremt energien var til det, ville vi med på en sådan rundtur. Vi blev enige om, at det kunne vi godt gøre, så vi gik lidt videre og nåede frem, ligesom der skulle starte en ny tur, det var bare timing.

       

Vi blev i en stor gruppe guidet rundt til tre forskellige ”kældre” og fik fortalt en masse om Seattles historie under turen. Bl.a. fortalte vores guide meget levende om, de problemer der var med toiletterne når der var højvande. Amerikanerne er meget behagelige at være på en sådan tur med, så vi følte ikke på noget tidspunkt, at det var et problem, at vi var ca. 35 personer i gruppen.
En stor del af den gamle by var bygget i træ, og efter branden blev det besluttet at alle nye bygninger skulle være af sten eller mursten. Derudover blev det besluttet at gadeplan skulle hæves en etage, så man fremover slap for store problemer med oversvømmelser. Der blev lavet ovenlysvinduer, så der kunne komme lys ned i de nu neddykkede fortove – det der nu er Seattles undergrund. I 1907 blev det forbudt at benytte ”undergrunden” for at modvirke faren for Den sorte død. Undergrunden forfaldt, enkelte steder blev de ulovligt benyttet til opbevaring og af hjemløse m.v.
I 1965 begyndte man at arrangere ture ned i dele af undergrunden, der er blevet restaureret og gjort sikkert.

   

Et af ovenlysvinduerne.

   

   

        

   

Megen af byens rørføring er lagt i kældrene.

       

   

Revner efter jordskælv.

   

Et billede af det gamle kornlager, som vi befandt os i. Der, hvor vi nu var i kælderen, var tidligere stueetagen, og der hvor vi gik ind på gadeplan, var en dør helt til højre på 1. sal af den gamle bygning.

   

   

   

   

   

   

       

Efter turen under jorden, syntes vi det var ved at være på tide, at vende næsen tilbage til hotellet. Vi gik dog lige en tur i et supermarked på vejen, vi skulle bl.a. have købt noget dansk smør, som vi skule bruge næste dag, hvor vi skulle mødes med noget af Thorkilds familie.

I butikken solgte de ris og forskellige andre ting i løs vægt, mon ikke det også kommer til Danmark i løbet af kort tid.

   

Det var blevet tid for lidt afslapning, vi skulle jo lige vænne os til amerikansk tid.

       

Hen mod aften gik vi hen for at hente ”vores” bil. Vi parkerede den i kælderen ved hotellet, så var det nemt for os, når vi skulle pakke den, den næste dag.
Derefter gik vi over i supermarkedet for at købe noget aftensmad, som vi kunne tage med og spise på vores værelse på hotellet.