Tilbage til det nordvestlige USA forside

Ginkgo Petrified Forest State Park

Søndag den 30. august 2015.

Om natten begyndte det at regne, det trængte de godt nok også til. Regnen strakte sig over mange timer, så der var nok nogle, der var glade. Vi var nok mest glad for, at det blev varslet, at det ville standse midt på formiddagen.

   

  

Efter morgenmaden kørte vi hen til supermarkedet i Cle Elum for lige at købe lidt ind.

   

Derefter kørte vi ud til hytten, for at hilse af på dem der endnu ikke var kørt hjem.

   

       

   

Vi fik sagt farvel til de fleste og på gensyn til resten (dem fra Walla Walla).

   

Vilde kalkuner.

  

Vi havde planlagt en lille udflugt, og på anbefaling af flere i hytten kørte vi til Roslyn for at se på deres gamle huse. Der var også farmers marked i byen, så det fik vi også lige med.

   

   

Vi besluttede at købe vores frokost inden vi kørte videre. Der var ikke mindre end 5 fjernsyn i det lokale vi spiste i.

   

   

Vi kørte tilbage til Cle Elum og videre på en mindre vej mod øst.

Hver dag på hele turen tog jeg en del billeder ud gennem bilens forrude. Ruden var tonet, hvilket giver billederne en lidt anden tone end ”virkeligheden”.

      

Vi holdt selvfølgelig også mange fotostop i løbet af ferien.

   

   

Vi ville se Ginkgo Petrified Forest State Park.
Ved udgravningen til en motorvej i begyndelsen af 1930-erne fandt man en fossilskov. I den forbindelse blev der så oprettet et stort parkområde. Det skulle være en af de mest usædvanlige fossilskove i verden. Der findes forstenet træ fra mange forskellige træer, og bl.a. også af Ginkgo, hvilket er meget sjældent.

      

Vi holdt først ind ved et stisystem, der førte os rundt til forskellige træsorter, der var forstenet.

           

   

   

   

   

   

       

    

   

   

   

Derpå kørte vi videre til et museum, hvor der også var en flot udsigt over Columbia River.

          

   

Dette træs facon bærer præg af, at der er en fremherskende vindretning i området.

   

   

   

   

   

Den bebyggelse der er i området, kom i forbindelse udgravningen af det forstenede træ. Disse billeder er taget et par dage senere fra den modsatte side af floden. Museumsområdet er det grønne område længst til højre.

 

      

En del helleristninger lavet af indianere. De stod tidligere ca. 1,6 km nord for, hvor de står nu. Men stedet blev oversvømmet i forbindelse med bygningen af Wanapum Dæmningen, og helleristningerne blev forinden flyttet.

   

   

       

   

   

Derfra kørte vi et stykke langs Colombia River. Vi kom forbi Wanapum dæmningen, og lidt længere fremme kunne vi se en bro. Vi blev enige om, at vi ville krydse floden der, og køre tilbage på den anden side af broen. Men da vi kom nærmere broen, kunne vi se, der ikke kørte biler på den, og blev enige om, at det så nok var en jernbanebro. Det var det nu nok også, men banen var blevet fjernet, og broen lå nu helt ubrugt hen.

Så vi fandt et sted vi kunne vende, og kørte atter tilbage på den samme side af floden.

Wanapum dæmningen.

Vi valgte at tage motorvejen tilbage til Cle Elum.

Et missil kom lige kørende forbi.

   

Lige overfor motellet lå en lille restaurant, hvor vi købte vores aftensmad.