Tilbage til det nordvestlige USA forside
Fredag den 4. september 2015 |
Vi skulle ikke køre særlig langt denne dag, så
vi gav os god tid om morgenen. |
Vi startede dagen med et
besøg ved Dworshak Dam. Vi så den først nedefra.
Dæmningen ligger ved Clearwater River, der er
den største biflod til Snake River, der er den
største biflod til Columbia River. |
Lidt billeder fra den lille by Ahsahka, der lå
ved vejene til dæmningen. |
Dæmningen er bygget af ingeniørtropperne, de var
8 år om at bygge den og den stod færdig i 1973.
Dæmningen er ikke hæftet fast i siderne, men
holdes på plads af vandpresset. Joyce´ mand Russ
har været med til at bygge dæmningen, og det var
ham der gjorde os opmærksom på den. |
Hovedformålet er ikke at lave strøm, men at
regulere vandstanden, så der ikke kommer
oversvømmelser længere nede af floden. Vi
troede, at den lave vandstand skyldes den tørre
sommer, men det viste sig, at den slet ikke var
så lav som den skulle være. Max. vandstanden er 193 m. og minimumvandstanden er 127 m. Inden 1. september skulle de gerne være nær minimum, for at være langt nok nede inden vinteren, det havde de ikke nået i år. De manglede ca. 30 m. i at være dernede, så det var ikke så godt. |
Reservoiret bag dæmningen strækker sig over ca.
85 km. |
Vi besluttede at køre videre, nord for floden, i
stedet for at køre tilbage til Orofino, og med
hovedvej 12 langs floden til Walla Walla. |
Vi kørte ad snoede veje
opad og da vi var ”oppe”, var der en del
landbrug. Det meste de dyrkede var korn. |
Efter ca. to timer ad de små veje, kørte vi så
på hovedvej 12. |
Uden vi bemærkede det, kørte vi ved Clarkston ud
af Idaho og ind i Washington. |
I Pomeroy holdt vi ind ved en lille cafe, for at
købe vores frokost. |
Efter frokosten kørte vi non stop til Walla
Walla. |
Da vi havde installeret os på hotellet, kørte vi
hjem til Joyce og Russ, hvor vi var resten af
dagen. |