Tilbage til det nordvestlige USA forside

Udflugt til Crater Lake NP

Torsdag den 14. september 2015

   

Lidt efter kl. 8 kørte vi. Vi startede med at udføre vores morgenritual, tankede benzin og fik vasket vinduer.

      

Så kørte vi mod Crater Lake, og efter ganske få kilometer, havde vi atter masser af insekter på forruden. Så der blev ikke så mange billeder ud af forruden denne dag.

   

Vi havde besluttet at køre vest om søerne derop, men blev lidt skuffede, idet vi det meste af vejen ikke kunne se vandet for træer. Men vi så en masse træer denne dag.

   

Joyce lærte mig, at det er enhver kvindes ret at skifte mening. Dette måtte være en kvindelig pilot!

   

   

På et tidspunkt var der en del rovfugle langs vejen. Vi havde ingen biler bag os, så vi kunne tillade os at køre langsomt og holde stille, så jeg kunne forsøge at fotografere dem.

           

   

   

   

   

       

Vi holdt også et par fotostop.

      

Fossilized Steam (Forstenet damp).

   

        

    

       

   

Da vi var kommet ind i parken, startede vi med et besøg i Visitor Center.

       

Nationalparken er etableret den 22. maj 1902, og er den sjette-ældste nationalpark i USA. Parken har et areal på 741 km2. Til sammenligning er Bornholm 589 km2.

   

Vi ville køre vest om søen, idet vi så ikke skulle krydse vejen, når vi holdt ind ved nogle af de mange udsigtspladser der er. Køreturen rundt om søen er 53 km. lang. Krateret er dannet ved at vulkanen Mount Mazama for ca. 7.000 år siden kollapsede, og siden har smeltevand flydt krateret op. Der er hverken tilløb eller afløb fra søen.

   

   

   

De første par steder vi holdt var helt perfekt, solen stod det rigtige sted for at fotografere. Vi var ganske tæt ved Vizard Island, der er en anden vulkan i krateret. Vizard Island har et krater der er 90 m. bredt.

      

   

   

   

Søen er den dybeste sø i USA, på det dybeste sted har den en dybde på 594 m. Det er den syvendedybeste sø i verden.  Søen er næsten cirkelrund, med en diameter på 7-10 km. Vandspejlet varierer fra 2.100 til 2.400 m. o. h.

   

   

En af parkens brandbiler, de er alle grønne. Der var brand i en del af parken, men det var under kontrol.

       

   

   

Vi gav os god tid og holdt ind mange steder for at nyde udsigten.

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

       

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

   

Da vi næsten var hele vejen rundt, fandt vi et picnic sted, hvor vi spiste noget af vores medbragte mad.

      

   

Der var også et ”restroom”, denne type er mange gange mere hygiejniske, end de grønne runde vi har hjemme i Danmark.

Vi holdt selvfølgelig også her øje med, om vi kunne se en bjørn, men det lykkedes os ikke. Dette var det nærmeste vi kom på en bjørn på denne tur.

   

Inden vi helt forlod området, besøgte vi en souvenirbutik.

   

   

Så kørte vi tilbage til hotellet i Klamath Falls. Lige da vi kom til byen så jeg endelig et sted, hvor de flagede med Oregons flag. Der måtte vi lige forbi, så jeg kunne få et billede.

   

Tilbage på hotellet benyttede jeg mig af vaskerummet til at vaske noget af vores tøj. Imens kørte Thorkild ud i byen, og fik vasket og støvsuget bilen – det var hårdt tiltrængt efterhånden.

   

Aftensmaden købte vi på en restaurant tæt ved hotellet – der fik jeg turens bedste bøf, og det var ikke fordi de andre var dårlige.