Tilbage til det nordvestlige USA forside

Crecent City - Florence

Lørdag den 12. september 2015

Morgenmaden fik vi i den restaurant, hvor vi aftenen før havde købt vores aftensmad.

Vi tjekkede ud og kørte mod syd. Vi ville besøge Redwood National Park. Det var først vores mening at besøge Visitor Center, men de åbnede først kl. 9.00, og så sent ville vi ikke starte.

Vi holdt et par fotostop på vores vej mod syd. Desværre var der en del havgus, så sigtbarheden var dårlig, men ind imellem var vi heldige, der var klart og sol.

Vi kørte ned lige syd for Klamath River. Der er en rute som vi ville køre ad, den er på ca. 9,6 km.

Vi stoppede, hvor ruten starter/slutter, ved Douglas Memorial Bridge. Den 28. december 1964 skyllede en flodbølge det meste af broen væk.

Lønne.

Thorkild og et stort træ.

Et lille stykke af ruten var på grusvej.

Klokken var nu blevet over 9.00 og parken var åbnet, så vi kørte mod nord, og kørte ind i en af skovene for at se på træer.

Omkring 1850 var mere end 2.000.000 hektar ved den californiske kyst dækket af Redwood skov. Der skete massiv skovhugst og i 1918 blev der dannet en forening for at bevare områderne. I 1920 blev der etableret mange statsparker. I 1968 blev Redwood National Park oprettet, på det tidspunkt var 90% af de oprindelige Redwood træer fældet. Det blev USA's dyreste nationalpark, idet der blev betalt milliarderstatninger til skovejere, der fik inddraget deres skove. Derudover blev også tre statsparker indlemmet i Nationalparken, der dækker ca. 430 km2.

Det højeste træ i verden, Hyperlink, er 115,5 meter højt og står på en bjergskråning et fjerntliggende sted i den sydlige del af Redwood National Park. Træet anslås at indeholde 530 m2 træ, og det skønnes at være 7-800 år gammelt. Placeringen af træet er ikke offentliggjort, af frygt for at ødelægge økosystemet ved det. Parkerne er med på UNESCOs Verdensarvsliste.

De er så store, at det ikke er til at fotografere, uden at have en person med på billedet som målestok.

Denne stub er mindst 4 m. høj.

Mange steder var træ gået ud/fældet. Det ligner, at der så efterfølgende er kommet en del rodskud, så der står en del træer omkring det gamle. Men det kan selvfølgelig også være fordi det gamle træ har smidt frø, der så er spiret efter træet er gået ud – vi ved ikke, om det er det ene eller det andet.

Vi satte kursen mod Crescent City, hvor vi tankede benzin og besøgte Information Center.

Derefter kørte vi videre mod nord. Vi havde besluttet at køre op langs kysten ad hovedvej 101. Desværre var der det meste af vejen havgus, men vi havde dog også klart vejr noget af dagen/vejen.

Ved middagstid kørte vi ned mod stranden ved Lone Ranch Beach, for at spise vores frokost.

Denne dag havde vi besøg af nogle egern.

Nogle børn legede i bølgerne. Det var bestemt for koldt til, at vi havde lyst til at dyppe tæerne i Stillehavet.

Der var masser af brombær på stedet.

Vi måtte videre, vi havde en lang køretur foran os, for at komme til Florens, hvor vi skulle sove en enkelt nat.

Vi kom til et meget lille sted der hed Denmark.
Vi standsede og gennemfotograferede stedet.

Da vi kom frem til hotellet, viste det sig, at vi havde været meget heldige med at få et værelse på hotellet. Der var Rods n' Rhodies Invitational Car Show i byen. I den weekend plejer hotellet at være lukket for booking, men vi havde booket så tidligt, at der endnu ikke var blevet lukket.

Vi havde valgt et værelse med flodudsigt, det var den flotteste udsigt, vi havde haft indtil videre på turen.

”Vores” Kia skiller sig lidt ud i rækken.

Der var mange mennesker i byen, så det første sted vi gik ind for at købe vores aftensmad havde ikke plads. De sendte os over gaden, til et andet sted, hvor det lykkedes os at få et bord.