Tilbage til det nordvestlige USA forside
Torsdag den 17. september 2015 |
Hver morgen var fjernsynet tændt, der hvor vi
spiste morgenmad. Denne morgen sagde de i
vejrudsigten, at dette var den sidste sommerdag,
så det var vel meget passende at rejse hjem. Vi
kunne nu sagtens have fundet på noget at lave
yderligere nogle dage, men vores flybilletter
”sagde”, at nu var tiden kommet, hvor vi skulle
rejse tilbage til Danmark igen. |
Vi tankede bilen, og kørte til lufthavnen i
Seattle, hvor vi skulle aflevere bilen. |
,
Nærmere Seattle fyldte vi lige benzin på igen,
den skulle nemlig være godt fyldt inden
afleveringen, idet det kostede 10 $ pr. gl. at
få den fyldt op. |
Det gik fint med at finde det rette sted, hvor bilen skulle afleveres. |
Afleveringen var meget effektivt, der stod en
del personer for at tage imod biler, der kom
ind. De scannede bilen og tjekkede for skader.
Når man så var klar til at sige farvel til
bilen, lagde man blot nøglerne på
instrumentbordet, og det var så det. |
Vi tog en elevator op på 5. sal, hvorfra der
kørte shuttle busser til lufthavns-terminalen. |
Så var ringen sluttet. Vi var atter tilbage i
Lufthavnen i Seattle, efter tre fantastiske
uger, med masser af gode oplevelser. |
Da vi kom til terminalen,
fik vi tjekket ind, og så måtte vi lige vente
nogen tid, inden bagageindleveringen for Iceland
Air åbnede. |
Da bagagen var afleveret,
kom vi ekspres gennem security. Jeg skulle ikke
engang have PC og væsker op af tasken. Vi har
aldrig oplevet det sådan før. |
Vi tog med toget ud til terminal S, der skulle
vi flyve fra. Vi havde 4 timers ventetid, så vi
var glade for, at vi havde tilladelse til at gå
i loungen. Der er det altså noget mere
behageligt at sidde, end ude i terminalområdet. |